Ulu Ulu Resort

‘Ulu’ betyder på malay ‘langt oppe ad floden’, så ‘Ulu Ulu’ betyder noget i retningen af ‘langt væk fra alting’. Og vi har i den grad været langt væk fra langt det meste inkl. kontakt til omverdenen de sidste fire dage. Det har været HELT fantastisk!

Ulu Ulu Resort ligger inde i Ulu Temburong Nationalpark, som er en nationalpark, den nuværende sultans far etablerede. Det er det eneste sted, det er tilladt at overnatte i nationalparken, der dækker ca. 25% af Bruneis areal, med mindre man er forsker eller ansat i skovvæsnet – eller Peter og Camilla! Som de første nogensinde har vi fået lov til at campe udenfor resortets område, der dækker 1 km2.

Men inden vi kom så langt, skulle vi lige med en ‘rutebåd’ 45 minutter fra BSB til byen Bangar, hvor vi blev mødt af Martin, der er ansat på Ulu Ulu, og som skulle være vores guide sammen med sin fætter, Joe, der er biolog med speciale i frøer. Fra Bangar blev vi kørt i bil til landsbyen Batang Duri, hvor vi blev sejlet i langbåd af Martins bror, Morris, i 25 minutter resten af vejen til resortet, som man kun kan komme til ad flodvejen.

Lørdag eftermiddag havde vi vores første trek sammen med Martin og Joe i et par timer langs en smal flod, der endte ved et halvanden meter dybt bassin med små fisk, der nappede i vores fødder. Så var stilen langt til fire dage med masser af vådt og mudret tøj, og sko der blev renset i badekarret med Camillas aflagte tandbørste. Efter aftensmaden var vi på vores første nattrek i området tæt ved resortet, hvor vi så en masser insekter, vandrende pinde, skolopendere, frøer, firben og leguaner. Det var en rigtig god start på vores specialtilpassede ophold.

Søndag efter morgenmaden sagde vi farvel til civilisationens goder og drog af sted med hver vores vandrestok hugget på stedet med machete, og så gik det ellers op og op og op, indtil vi efter tre timer begyndte at gå nedad igen. Undervejs var Martin rigtig god til at udpege forskellige træer og planter og fortælle om dem, deres frugter og hvilke dyr der lever af frugterne, mens Joe dels sørgede for, at vi holdt os til det trek, der var blevet lagt til os og dels spottede dyr og afmærkede træer.

Sandeltræ er i meget høj kurs, og selvom træerne dyrkes i plantager, er der stadig folk fra Malaysia, der sniger sig over grænsen ind i Brunei for at stjæle sandeltræ fra ‘vilde’ træer, fordi det har en meget kraftigere lugt. Det er kun træets kerne, der kan bruges, og træet skal være temmelig stort, før det kan bruges, men træerne bliver mærket, så tyvene kan vende tilbage senere.

Efter et par timer blev vi belønnet for al vores asen og masen med advarselskald fra gibbon-aber, der havde fået øje på os. Det var lige det, der skulle til for at sætte fut i Peter og Camilla, og en-to-tre-svup havde vi overhalet både Joe og Martin og nåede toppen af højderyggen i tide til at se tre gibboner svinge sig væk fra os nogle hundrede meter væk. Det var så fint, at vi slet ikke tænkte over, hvor meget vi svedte.

Efter 8 km trek over fire timer nåede vi floden igen og blev samlet op af Morris i hans langbåd for at blive sejlet lidt længere op ad floden til det sted, hvor vi skulle campere indtil næste dag. Han havde også al den nødvendige oppakning med, så vi kunne slå lejr og lave mad. Et lille iglo-telt med liggeunderlag og soveposer til Peter og Camilla og to hængekøjer til Martin og Joe. Af os fire var det kun Camilla, der fik en ordentlig nattesøvn; Peter brugte natten på at glide ned i benenden af teltet sammen med sit liggeunderlag, og Martin og Joe blev spist af myg udenfor teltet.

Men inden Peter skulle ligge vågen det meste af natten, blev der lavet lækker aftensmad på bål.

Da det var blevet mørkt kl. 19.30 var vi på et nattrek op ad floden, hvor vi til vores overraskelse endte ved et vandfald, der så helt eventyrligt ud i lommelygtelys.

Og så fik vi nattedyreliv for alle pengene, og Peter fik taget endnu flere super gode og skarpe billeder af kryb, kravl, frøer og tudser.

Mandag d. 28. januar vågnede vi – naturligvis! – op til en blå himmel og sol, og Camilla fik en kop fødselsdagste, mens Peter og Martin sang fødselsdagssang.

I stedet for at spise morgenmad i campen, valgte vi at tage tilbage til resortet, for vi trængte alle sammen betydeligt mere til et bad end til mad. Hvor er varmt vand & sæbe dog en fantastisk opfindelse, når man er klistret ind i daggammelt sved, myggespray og vandremudder. Og hvor er det dog godt, at Peter altid pakker et langt reb med i kufferten, så vi kunne lave en tørresnor til alt vores våde tøj. Mens vi spiste morgenmad, kom en del af de ansatte pludselig ind med en fin, gul fødselsdagskage, som kokken havde bagt – selvfølgelig på Peters foranledning – og sang fødselsdagssang. En af de ansatte havde også fødselsdag, så ham sang vi for bagefter. Kagen smagte dejligt og var helt uden flødeskum og creme, som fødselaren bedst kan lide.

Efter frokost lavede vi et kort trek rundt om resortet, men uden rigtigt at se noget. Om aftenen trekkede vi noget af den samme rute, som vi havde gået den første eftermiddag og endte i et mudderhul, hvor der var en masse forskellige frøer. Igen fik Peter taget mange rigtigt gode billeder, der står knivskarpe.

Tirsdag, vores sidste dag på Ulu Ulu, stod vi op kl. 04:30 for at gå næsten 1000 trin op af dels trapper og dels stigetrin i nogle metaltårne, der bragte os 60 meter over skovbunden; helt op over trækronerne. Herfra så vi solen stå op, mens tågen langsomt lettede op mellem træerne under os, og vi kunne nyde næsehornfuglenes kald og gibbonernes morgensang. Det var den mest perfekte afslutning på fire dage fyldt med naturoplevelser.

Nu sidder vi i Bruneis lufthavn og venter på at skulle flyve til Manila kort før midnat efter en lang eftermiddag, hvor vi mere eller mindre har camperet i lobbyen på vores hotel i BSB, Al-Afiah. De har meget venligt ladet os sidde der i seks timer og stillet bil til rådighed til at køre os i lufthavnen.

Lidt faktuelle oplysninger:

• Udover Ulu Ulu Resorts fortræffeligheder i forhold til naturoplevelser og dygtige guider, så er der masser af vandtryk, varmt vand, aircon og loftventilator og virkelig god mad. Både til frokost og aftensmad fik vi fire retter; to med kød og to grøntsagsretter.