De sidste seks dage har vi boet lidt uden for byen Coron på øen Busuanga; den nordligste del af Palawan, og igen har vi været glade for, at vi har valgt et hotel, der ligger nogle km væk fra byens støv, menneskehorder og støj. Vi har lejet motorcykel alle dagene gennem hotellet, så det er ikke noget problem at komme ind til byen på 10 minutter.

Facaden på vores hotel i Coron, La Natura Resort.
Heldigvis er La Natura Resort betydeligt mere indbydende og charmerende inden for murene, og vi har haft seks dejlige dage her.

Øerne her oppe er især kendte for vragdykning. D. 24. september 1944 sank amerikanerne mere end 20 japanske krigs- og fragtskibe, og 11 af dem er åbne for dykning. Da der er temmelig mange turister, ville vi gerne arrangere dykning på et vrag, som de færreste vælger, så vi fandt en dykkerforretning på nordkysten og lavede en aftale om en privat dykkertur på vraget Kyokuzan Maru i går. Den blev desværre aflyst i sidste øjeblik af dive master pga. sygdom, så Peter har stadig turens første dykkertur til gode.

En af aftenerne hvor vi sad og nød et par cocktails og en solnedgang på en havnerestaurant, lagde en turbåd med et kinesisk ægtepar til ved siden af restauranten. Da manden skulle træde i land fra båden, fejlbedømte han afstanden og røg i vandet. Peter løb over og fik ham halet i land sammen med en anden mand.

Men vi har fået snorklet. En af dagene lejede vi en båd på havnen i Coron, der sejlede os rundt til fem forskellige lokationer. Især Siete Pecados og Coral Garden var rigtigt gode oplevelser, fordi korallerne var så utroligt fine og kun lidt ødelagte. Skeleton Wreck var også sjovt at snorkle på, fordi vraget tiltrak stimefisk.

Vores snorkelbåd ved den strand, hvor vi spiste den frokost, som skipper og bådsmand lavede til os på kulgrill på båden.

På vores sidste dag fandt vi endelig et super godt sted at snorkle, som vi kunne komme til fra stranden. Helt ovre på vestkysten af Busuanga ligger Alam Indah Beach, og for kun 300 php (40 kr) fik vi lov til at benytte et strandhotels omklædningsrum og badebro. Det var rigeligt køreturen på 45 km værd at have et par hyggelige timer dér uden en masse andre i vandet.

Indgangen til strandhotellet på Alam Indah Beach ser ikke ud af meget fra vejen, men går man ca. 50 trin ned til stranden, er der lækker, hvid sandstrand og smukke koraller at snorkle på.

D. 14. februar regnede det om formiddagen, så vi nøjedes med at køre nogle få km uden for Coron for at se nogle varme kilder. Stedet var overraskende velorganiseret for Filippinerne, med pæne omklædningsfaciliteter, bænke og opmurede bassiner med 35-41 grader varmt vand. Det lyder måske ikke af alverden, men det var nærmest kvalmende at svømme de ca. 20 meter på tværs af det største bassin.

Camilla er ved at blive langtidskogt i Makinit Hot Springs.

Senere samme dag spiste vi Valentinsmiddag på en japansk/koreansk restaurant, der i dagens anledning havde lavet buffet og pakket hele restauranten ind i hjerter og røde sløjfer. Valentinsdag er STORT i Filippinerne.

Vores Valentinsmiddag med masser af mad.

Inden vi forlod Coron og Busuanga nåede Peter at blive klippet. Af frygt for at Peter skulle ende med en frisure som en amerikansk navy seal, fik vi måske lagt lidt for meget vægt på, at det endelig ikke måtte blive for kort, så Peter trænger næsten allerede til at blive klippet igen.

Peter sammen med sin filippinske frisør, der heldigvis fandt sine briller, inden hun for alvor gik i gang med sin saks.