Efterårstur til det vestlige Sicilien

Tirsdag d. 24. september fløj vi via Zürich til Catania, hvor vi efter at have hentet vores udlejningsbil indlogerede os på Garden Hotel i udkanten af byen. Vi boede der også sidste år på vores første overnatning og kunne heldigvis konstatere, at de voldsomme og monumentale glaslamper i spisesalen stadig hang og mindede om kolossale isbjerge med bunden i vejret.

Onsdag morgen kørte vi mod vest med endemål i byen Alcamo. På vejen fik vi set midten af øen og blev meget overraskede over, hvor meget opdyrket jord, der er alle steder. Naturligvis er der mange marker med vin og oliven, men der var langt flere nypløjede marker, hvor vi gætter på, at der har været dyrket korn. Og så er vi kommet lige i tid til melonhøsten; det er sjovt at se marker med række efter række af gule eller grønne ovaler, der lige er klar til at blive samlet sammen.

Vi kom igennem byen Corleone, der pga. Godfather-filmene er blevet udødeliggjort. Byen har lavet et antimafiamuseum, men da vi kom midt i siestaen, hvor museet naturligvis er lukket, nøjedes vi med en kølig forfriskning på byens torv.

Efter 7-8 timer i bilen kom vi omsider til vores hotel i Alcamo, Hotel Centrale, der heldigvis ligger centralt i byen og har gode faciliteter.

Efter et bad fandt vi en bar på et af byens gamle torve, hvor de laver cocktails til €5. Det var lige til at holde til. Byen har naturligvis sin andel af gamle middelalderkirker og gamle byhuse, så der er hyggeligt at gå rundt, og som andre steder i middelhavsområdet bruger de lokale byrummet, så der er en festlig leben af mennesker, der sidder og snakker på bænke og cafeer, mens børn spiller fodbold op ad den store kirkeport.

Torsdag kørte vi til Palermo, som vores guidebog beskriver i rosende toner. Der var bestemt masser af fantastiske bygninger og forretninger, men generelt var vi temmeligt skuffede. Byen har slet ikke samme charme som Catania; den virker meget forfalden og beskidt. Men vi var inde at se en meget smuk og overdådigt dekoreret kirke, Santa Catarina, der lå på et torv, hvor der var flere andre kirker og en moske – kirker er der rigeligt af alle vegne.

I samme kompleks var der et kloster med et tilhørende konditori, hvor vi købte to kager til deling. Italienerne er jo meget glade for kager, og det lader til, at jo sødere jo bedre.

Bagefter var vi rundt på et marked, hvor der blev solgt fødevarer af alle slags. Især deres fisk og grøntsager var rigtig flotte. Og så var det tid til frokost, som vi indtog på Antica Focacceria San Francesco, der siden 1834 har været kendt for den lokale specialitet, pane e milza, der er en bolle med milt!

Da det stadig var siesta, og byen derfor var så godt som lukket ned, kørte vi nord på til Mondello, så Peter kunne få dyppet sine badebukser i Middelhavet.

Bagefter kørte vi til den lille by Monreale for at se domkirken fra 1174, der er 102 meter lang og 40 meter bred. Den var præcis så imponerende, som grundplanet antyder.