5 dage i Bangkok

Efter 10 timers flyvning uden søvn landede vi i Bangkok d. 25. december kl. 5.35 om morgenen og kunne se frem til en lang dag og checkede ind på Royal Princess Larn Luang; et udmærket hotel der engang har været et rigtig fint hotel. Nu trænger det mest til en grundig renovering og rengøring, men værelserne er store, morgenmaden god og placeringen fin. Vi fik også hurtigt lejet en motorcykel hos Nana Motorbike ved QC Guesthouse i den mere skumle del af byen, hvor vi også tidligere har lejet motorcykel. Heldigvis er Peter lige så skrap til at køre i den tætte trafik som de lokale, og Camilla har lært at slappe lidt af på bagsædet, så vi kommer hurtigt igennem byen.

Dagen brugte vi på at få flyturen lidt ud af kroppen med en omgang massage, nyde Bangkoks gode gadekøkkener, få en cocktail (eller to) og spise koreansk om aftenen. En fin dag hvor vi gearede ned.

2. juledag sov vi længe og indhentede nogle af de mange timer, vi var bagud. Det var skønt!

Efter morgenmaden kørte vi ud til vores faste skrædder, Brioni, hvor Camilla bestilte en kjole og en skjortebluse og Peter en skjorte. Det var hyggeligt som altid, og vi fik talt med vores sædvanlige kontakt i forretningen om Burma, som er hans hjemland, så vi skal have skrevet en masse stednavne ned til fremtidigt brug, når vi taler med ham igen.

Derefter kørte vi mod syd til bydelen Thon Buri, som vi aldrig har besøgt før. Den har ingen seværdigheder som sådan, men er så meget desto mere renset for turister – os to blegansigter undtaget – så vi fandt selvfølgelig et madmarked, hvor en masse lokale sygeplejersker og ansatte fra flåden kom og købte frokost. Det smagte rigtig godt omend det var lidt til den stærke side.

Om aftenen fik Peter en times fodmassage, mens Camilla sad og strikkede – ikke alle sætter pris på, at andre rører deres fødder.

Bagefter kørte vi ud til ‘vores’ libanesiske yndlingsrestaurant i Bangkok, Nadimos. Som altid var maden udsøgt og meget rigelig.

Fredag morgen kørte vi ud til weekendmarkedet, Chatuchak, der ligger omkring 8 km nord for bycentrum. Vi kom tidligt, mens mange af boderne stadig var lukkede, og selvom det er et fantastisk sted, hvor man kan købe alt oven i købet i flere farver, så mistede vi fuldstændig købelysten ved tanken om, at det, vi køber nu, skal vi slæbe rundt på de næste ni uger.

På den anden side af Weekendmarkedet ligger en 7-8 etages bygning, der fortrinsvis består af små boder eller forretninger, der sælger gamle ting, og det er gamle ting af enhver art lige fra Margretheskåle over plydsbetrukne rokokostole til lp-plader med wienerfilarmonikerne og udskårne sengegavle i hårdt mørkbejset træ.

Og så er der også den forretning, hvor Peter købte to knive for 10 måneder siden, hvor vi selvfølgelig lige skulle se, om der var kommet noget nyt (gammelt!) og spændende. Ekspedienten genkendte os med det samme, og da hun ikke havde ret mange knive i sine montre sagde hun, at hun kunne sørge for et interessant udvalg til lørdag, hvis vi havde tid til at komme forbi igen.

Så gæt, hvor vi tog hen lørdag formiddag!

Efter frokost kørte vi tilbage til centrum og gik på jagt efter en ny dykkermaske til Peter i det kæmpestore Siam-indkøbskompleks, men uden held. Aftensmaden spiste vi på et gadekøkken ved siden af indkøbscenteret Palladium i bydelen Watergate. Gadekøkkener går man aldrig fejl af.

Lørdag formiddag kørte vi igen ud til Weekendmarkedet, så Peter kunne få brugt nogle penge på knive. Fire stk. blev det til, som blev pakket omhyggeligt ind i bobleplast og pap.

Da vi kom ned på gaden igen til motorcyklen, havde politiet været forbi og lagt den i ‘benlås’ med en lille seddel om, at vi havde parkeret ulovligt og skulle betale 1000 bath i bøde på den nærmeste politistation, hvis vi gerne ville have motorcyklen ud at køre igen.

Mens Camilla blev og ventede med vores pakkenelliker, tog Peter en motorcykeltaxi til politistationen, hvor han fik forhandlet bøden ned på 600 bath med henvisning til, at der ikke var skilte, der viste, at der var parkering forbudt. Der findes vist ikke nogen pris, som Peter ikke kan forhandle ned.

Da vores motorcykel var blevet løsladt, fandt vi et posthus og sendte knivene til Danmark, så vi slipper for at slæbe rundt på dem de næste to måneder. Det var også en oplagt lejlighed for Camilla til at købe rejsens første portion frimærker. Og herude kommer de stadig i perforerede ark og ikke som klistermærker, hvilket gør det til en endnu bedre oplevelse.

Om eftermiddagen var vi forbi skrædderen igen, så Camilla kunne prøve kjole og skjorte, og Peter kunne hente sin skjorte. Sidstnævnte blev taget i brug samme aften og har i løbet af i dag, søndag, stået sin prøve, så nu har Peter bestilt ni skjorter mere i fire forskellige farver, som er færdige, når vi kommer retur til Bangkok i slutningen af februar.

I dag var det meningen, at vi ville køre mod syd helt ned til bugten, hvor floden, der løber gennem Bangkok, løber ud i havet, for at se en liggende Buddha. Det lykkedes ikke at finde Buddha, men til gengæld fandt vi Thailands største fritstående statue; et kæmpe skrummel af en trehovedet elefant i kobber, som er lige så høj som Rundetårn. Det var lidt svært at finde ud af, hvad meningen med parken og statuen var, men der var et hav af – især kinesiske – turister, og alle betalte 400 bath (ca. 85 kr.) for at komme ind, så ideen var ikke helt dum.