Torsdag d. 2. januar fik vi udleveret nøglerne til en slidt, sort Hyundai Tucson, der ifølge Warren hos Eurocar er ‘similar’ med en Nissan Extrail. Vi synes mest, den er ‘similar’ med en plastikskål, men den har automatgear og aircondition, så vi klager ikke.

Peter i gang med at skrive under på, at den slidte Hyundai er i vores varetægt de næste 2,5 uger.

Vi havde en køretur på 160 km til byen Dambulla foran os, og det tog 6,5 time at nå frem inkl. frokost. Det svarer til en gennemsnitsfart på ca. 25 km/t. Trafikken er afsindingt tæt, og især buschaufførerne kører helt uforsvarligt. De mange tuk-tuk’er sætter gennemsnitsfarten, og så er der ellers et evindeligt køren ind og ud mellem hinanden garneret med rutebilernes evindelige overhalinger, hvor der reelt ikke er plads. Det virker som om, at folk sætter deres lid til de andre trafikanter og ikke deres egen kørsel i forhold til, om de kommer vel frem. Det virker som et mirakel, at vejene ikke flyder med væltede busser og døde passagerer.

Midt på eftermiddagen nåede vi vores hotel, Freedom Village i Dambulla. Der var varmt badevand, der var aircondition, og der var pool – himmelsk!

Når det er blevet mørkt, er hotellets skilt ikke til at tage fejl af.

Fredag efter morgenmaden, der var srilankansk og MEGET rigelig, kørte vi et par km syd for byen til Dambulla Caves, der er et buddhistisk tempel etableret i nogle grotter eller huler 160 meter oppe af et bjerg. En singalesisk konge blev omkring år 100 f.Kr. jaget fra tronen af tamilske hinduer, og han gemte sig i hulerne i 14 år, indtil han gik i kødet på tamilerne og genvandt sin trone. I taknemmelighed rejste han en statue af Buddha i grotterne, og det har mange af de efterfølgende konger også gjort, ligesom der er blevet malet freskoer i lofterne og på væggene. Det var meget overdådigt og smukt.

Peter sammen med nogle af de mange, mange Buddhafigurer i Dambulla Caves. Det er faktisk et forbudt billede, men det fandt vi først ud af bagefter, for man må ikke fotografere Buddha sammen med personer. (Undskyld!)

Vejen derop var også meget overdådig og VARM, og da vi stod foran indgangen, var der en mand, der gerne ville se vores billet. Vi ville gerne vise ham den, og havde fået at vide, at den kunne købes ved templet, men det var kun næsten rigtigt. Billetten skulle købes ved den anden indgang, så vi gik ned af bjerget på den anden side, købte to billetter og gik op igen. Det var godt, at vi havde en masse vand med.

Der var 30 grader, der var rigtig mange trin, og vi gik på dem alle sammen to gange.

Bagefter kørte vi rundt i området øst for Dambulla på må og få bare for at få et indtryk af landet væk fra hovedstaden. Der er masser af dyr; små papegøjer, vilde påfugle og jordegern findes alle steder.

En meget fin grøn og turkis fugl, der ikke havde alt for travlt med at komme væk.

Vi har set mange varaner – bl.a. ved poolen på vores hotel, hvor den var i gang med at knase en snegl – måske har vi også set en stor Monitor Lizard, men den svømmede væk, da vi kom trampende. Det er rart at være i et land, hvor befolkningen helt tydeligt har den holdning, at der skal være plads til os alle – også selvom du er en fræk Toque Macaque-abe, der stjæler nogle kiks.

Der er masser af små aber alle mulige steder, og de fleste har fundet ud af, at mennesker er lig med mad.

Dambulla er en ret lille by, der ligger midt i det, som kaldes Sri Lankas kulturtrekant, og derfor er der en del turister, der lige som os vælger at bo her nogle dage, men den huser også landets største grøntsagsmarked, og der er altså mange grøntsager. Der er så mange grøntsager, at en stor del bliver købt til eksport, og den srilankanske og indiske regering er i fællesskab ved at bygge et køleeksportlager.

Grøntsagsmarkedet i Dambulla.

Lørdag morgen kørte vi tidligt fra hotellet mod Anuradhapura, der ligger ca. 70 km nordvest for Dambulla. Vi havde forventet tæt trafik som på vejen fra Colombo, men turen gik fint, og vi var fremme på halvanden time. Anuradhapura har været hovedstad i Sri Lanka fra omkring år 300 f.Kr. til omkring år 1000, og byen har en masse dagobaer (det, der i andre buddhistiske lande kaldes pagoder eller stupaer) og ruiner fra klostre, paladser osv. Og så har byen Verdens ældste træ! Nu har vi efterhånden set Verdens ældste træ mange gange i mange lande, men at dømme efter de mange bedende og de utrolige mængder af ofrede lotusblomster, så tager singaleserne det meget alvorligt.

Hvis der er nogen, der sætter pris på alle de blomster og ris, der bliver ofret til Buddha og Verdens ældste træ, så er det – udover Buddha – languraberne, der ligesom med katten og risengrøden til nisserne, lykkeligt spiser det hele.

Vi lejede to cykler og kørte rundt i området i et par timer. Naturligvis havde vi husket solcremen, men desværre lå den i rygsækken under hele cykelturen, så nu ligner Camilla en tomat i ansigtet.

Camilla foran Sri Lankas højeste dagoba.

Søndag d. 5. januar var vores sidste dag på Freedom Village i Dambulla. Vi var tidligt på færde, for vi skulle ud til områdets tredje store seværdighed, Sigiriya eller Lions Rock. Det er en kæmpe kalkstensblok, der rejser sig 200 meter lodret op, hvor en konge i år 477 etablerede Sri Lankas hovedstad efter at have slået sin far ihjel og landsforvist sin lillebror. Lillebroren kom dog tilbage i år 495, slog kongen ihjel og flyttede hovedstaden tilbage til Anuradhapura.

Sigiriya har fået tilnavnet Lions Rock, fordi indgangen til det øverste af klippen er foregået gennem munden på en kæmpestor muret løve. I dag er kun løvens forpoter tilbage, men det er imponerende alligevel.

Uanset historien, så er der noget over 1200 trin til toppen af klippen, og meget af vejen foregår i gåsegang, fordi trapper og jermstiger/-trapper er så smalle. På grund af det og varmen valgte vi at være der tidligt, men det viste sig heldigvis, at trapperne er i skyggesiden af klippen. Efter lidt løben frem og tilbage for at finde ud af, hvor vi skulle købe billet, fik vi lov at komme ind på området – efter at en uniformsklædt mand med en saks havde fjernet etiketterne fra vores vandflasker. Affald tolereres ikke på Sigiriya! Opstigningen var heldigvis ikke så slem som frygtet, og efter en halv time havde vi nået toppen.

Shower Cap Club er naturligvis også repræsenteret på toppen af Sigiriya.
Det var en varm tur op, men rigeligt det hele værd.

Udsigten er meget smuk og helt fantastisk, og selvom der stort set kun er fundamenter tilbage af de mange bygninger, så blev vi meget imponerede over, hvor mange bygninger, der har været, og at de har været lavet af brændte tegl. Og så talte vi en del om, hvordan man er kommet op og ned i år 490, inden de nuværende jerntrapper er blevet etableret. Det har ikke været for folk med højdeskræk.

Mere udsigt fra toppen af Sigiriya. Og selvfølgelig har kongen dengang for 1500 år siden også fået bygget et stort vandreservoir på toppen af klippen, for på en varm dag kan man jo ikke undvære en dukkert.

Bagefter kørte vi mod øst til byen Polonnaruwa, der var hovedstad i Sri Lanka fra omkring år 1000-1200, hvor Camilla fik årets klipning.

Camillas frisør i 2020. Hun havde diplom og stort billede af sig selv i dimitentkåbe og-hat stående i salonen, men damefrisørerne i Sri Lanka er vist mere vant til at sætte hår end at klippe hår, for først i anden omgang lykkedes det at få længden i højre og venstre side til at være lige.

Lidt faktuelle oplysninger:

  • Vi mødte to danskere ved Sigiriya, der var på tuk tuk-ferie gennem Tuk Tuk Trip Sri Lanka, et hollandsk rejseselskab. Det lød som noget, som vi meget gerne vil anbefale.
  • Sri Lanka er en meget frodig ø,og selvom vi er her i tørtiden, har det regnet nogle af aftenerne.
  • En klipning hos en damefrisør koster 250 rupee; det samme som 50 g cashewnødder.
  • En liter benzin koster ca. 5 kroner.
  • Srilankanerne kalder selv deres rutebilchauffører for ‘Bulls’, fordi de kører som sindssyge.
  • Vi kan kraftigt anbefale Freedom Village i Dambulla. Der er meget rent, en stor og god pool, en overdådig morgenmad med lokale retter samt ristet brød og to slags syltetøj og mulighed for at bestille omelet, og så er håndklæderne på både værelset og ved poolen store og tykke. Vi havde valgt et værelse med bjergudsigt for at undgå evt. larm fra poolen. Hotellets køkken laver også en super god aftensmad.
  • Der er meget rent i Sri Lanka; især i betragtning af, at landet ligger i Asien. Det vil blive bemærket, hvis man smider affald fra sig i naturen eller på gaden i byerne. DET ER VI HELT VILDE MED! Vi kunne dog godt ønske os, at der blev sat nogle flere affaldsspande op, for vi har efterhånden vandret langt med affald i hånden, før vi har fundet et sted at smide det ud.
Camilla sammen med mesterkokken hos Freedom Village i Dambulla.