Vi springer lige midlertidigt fem dage over og laver en lille parantes med dette indlæg.
I går checkede vi ind på Abundia Homestay i Unawatuna lidt øst for sydkystens provinshovedstad, Galle. Peter spurgte manageren, om det var muligt at bestille tunbøffer til aftensmad i dag, fordi det er vores kærestedag (som altså bliver til anniversary på engelsk). Der er ingen tvivl om, at familien er den vigtigste institution i Sri Lanka, så der er en kæmpe bryllupsindustri med alt fra kjoleforretninger til bryllupsfotografer og beautysaloner. Den vigtigste dag i dit liv er din bryllupdag – punktum!
Så da vi kom ned til morgenmad i dag, stod der en kæmpe kurv med blomster på vores bord, og managerens mor, der laver maden, gav Peter et stort kram og et kys på begge kinder.

Da vi kom tilbage i eftermiddags efter fem timer på motorcykel, havde de to damer, der gør rent på værelserne pyntet det med blomster, levende lys og hjerter over det hele.

Det kan godt være, at vi ikke er gift, men vores 76 måneders kærestedag har været helt forrygende (og så har vi ikke engang spist tunbøffer endnu).

Kære Camilla og Peter
Må hellere skynde mig med at gratulere, men kan slet ikke overgå det, som I lige har været “udsat for”.
Det er da helt overvældende, Så er det jo der Jeres bryllup skal stå, når det er er så udført.
Gratulations knus fra MOR
LikeLike