Efter vores jungleeventyr fløj vi til Indonesiens hovedstad, Jakarta. Vi var der i to omgange for fire år siden, og havde lidt blandede følelser for byen. Det har vi ikke længere, for nu er vi vilde med byen, og det skyldes ene og alene, at vi denne gang lykkedes med at leje en scooter. Sidste gang enten gik vi rundt eller tog en taxa, så enten var vi gennemblødte af sved eller også sad vi fast i trafikken. Men ikke denne gang! Peter kan sno sig gennem tæt myldretidstrafik så godt som en indfødt, så at køre 10 km på tværs af byen for at se noget, betød ingenting.

Styrthjelme klæder os heldigvis helt forrygende godt.

Vi havde fem hele dage i byen, og vi nåede slet ikke at kede os. På forhånd havde vi tre succeser fra vores sidste besøg, som vi gerne ville gentage.

1. At spise på et bestemt gadekøkken, hvor de laver en kyllingeret, der hedder Ayam Rica-Rica, der er så stærk, at indoneserne ikke selv spiser det, men Peter er vild med den.

Peter insisterede på dette billede, så vi ikke glemmer navnet på den ret, der gør ham så glad, så glad.

2. At få massage et sted, hvor massagedamerne bøvser noget så voldsomt, mens de arbejder, at vi er sikre på, at det har en eller rituel betydning. Bøvserne til trods er det den bedste massage, vi nogensinde har fået, for damerne har super stærke hænder, så der er ingen myoser tilbage efter 90 minutter på briksen.

Indgangen til massagestedet i Jakarta. Vi tror nok, at det hedder Puspa.

3. At gå på jagt efter gode knive og andre skatte i en bestemt gade, hvor der på den ene side ligger måske 100 ganske små antikvitetsforretninger/souvenirboder/marskandisere side om side. Man kan finde ALT der, og stemningen er rigtig hyggelig. Selvom man skulle tro, at indehaverne er konkurrenter, så virker det meget mere som om, at de er kolleger, og hvis de finder ud af, at en mulig kunde fx er på udkig efter gamle originale knive, så rygtes det ned igennem gaden, så alle finder deres bedste knive frem. Og det bedste ligger aldrig frit fremme, men er gemt væk i en skuffe eller et skab pakket ind i avispapir.

Ejeren af butik 152 i Jakartas antikgade med en træhat fra Papua på hovedet og en vifte af de mange 100.000-sedler (50 kronesedler, som er Indonesiens største pengeseddel), som Peter betalte ham for fire knive. Hans butik er fuldstændig typisk for gaden; under 2 meter bred og omkring 3 meter dyb.

Vi er jo blevet ret glade for at besøge museer, for at blive lidt klogere på de lande og områder, vi rejser rundt i, så vi tog selvfølgelig også på Indonesiens Nationalmuseum i Jakarta. Som ved en del andre museer herude, havde vi ret svært ved at gennemskue kuratorens tanker med opstillingen, for indenfor 5 m2 kunne der både være meget gamle sten med inskriptioner, kinesiske mønter og ure fra hollandske skibe omkring 1940. Men der var rigtig mange flotte, spændende og underlige ting fra hele det store område, der i dag er Indonesien. 4. etage var helliget de fineste og mest kostbare ting bl.a. en afdeling med porcelæn og en afdeling med en meget stor guldskat fundet på Java og en udstilling af det ypperste indenfor kunsthåndværk i alle landets provinser – herunder en masse knive, som Peter savlede over. Guldskatten var fra omkring år 970, og vi kunne kun lade os imponere over, hvor dygtige håndværkere der har været herude på samme tidspunkt som Jellingestenene er blevet lavet i Danmark. Vi måtte desværre ikke fotografere tingene.

Vi boede på Merlynn Park Hotel tæt ved dette monument, der hedder Monas.

Den ældste bydel i Jakarta hedder Kota og ligger ganske naturligt i forlængelse af havnen. Det er her de gamle hollandske kolonibygninger ligger, og der var et overraskende leben af mennesker både i dagtimerne og om aftenen.

Et udsnit af torvet, Taman Fatahillah, med restauranten Batavia i baggrunden midt for. Du kan også lege den udgave af ‘Find Holger’, som hedder ‘Find Camilla’.

I en af de gamle bygninger er der lavet Bankmuseum, der fortæller om Indonesiens finansielle historie, og det er helt sikkert et besøg værd.

Peter på Jakartas Bankmuseum, hvor der til sidst er en stor udstilling af indonesiske pengesedler og en samling af pengesedler fra hele Verden. Vi fandt også nogle danske sedler fra vores barndom; bl.a. den navnkundige Plovmand.

Vi var også inde at se et dukkemuseum, Wayang Museum, der har en kæmpe udstilling af både skyggedukker og marionetdukker.

Ved indgangen til Wayang Museum stod disse to kæmpestore marionetdukker.

Vi vil især anbefale et besøg på torvet Taman Fatahillah, der ligger foran byens gamle rådhus. Om dagen var det store hit at leje en cykel + medfølgende tropehjelm (til mænd) eller sommerhat med blomster (til kvinder) og så bare cykle rundt mellem alle de gående, siddende og cyklende og blive fotograferet. Vi nøjedes med at kigge på. Om aftenen satte folk sig i smågrupper og snakkede sammen, spiste mad købt ved gadekøkkener rundt om torvet og lyttede til musik fra de bands og solister, der valgte at sætte en forstærker og en mikrofon op. Det var utroligt hyggeligt og stemningsfuldt.

Vi blev stoppet på Taman Fatahillah af nogle skoleelever, der af deres engelsklærer havde fået til opgave at interviewe nogle mennesker på engelsk, så vi blev spurgt om vores navn, hvor vi kom fra, om vi kunne lide Jakarta, hvad vi bedst kunne lide ved Indonesien, og hvad vi syntes om deres engelske grammatik. Her er det Peter, der er lektier for en gruppe drenge, der var utroligt høflige og havde masser af gåpåmod.

Syd for den gamle bydel ligger bydelen Gadong eller Chinatown, som hollænderne etabletede som en slags ghetto i midten af 1700tallet. Vi brugte et par timer på at se det ældste tempel og kigge på alle de mange forskellige slags fødevarer, der blev solgt i de mange boder i markedsgaden.

Her er Camilla fotograferet i Jakartas ældste kinesiske tempel fra 1755 foran nogle voldsomt store stearinlys, som er doneret af forskellige mennesker i forbindelse med det kinesiske nytår. De største af lysene kan brænde i tre år. Desværre er der ikke så meget af det oprindelige tempel tilbage, da meget af det brændte ned for ca. 10 år siden, da der blev fyret fyrværkeri af for at fejre nytåret.

Der er massevis af indkøbscentre i Jakarta, og de findes for enhver pengepung. Vi gik rundt i Grand Indonesia i nogle timer på jagt efter sko til Camilla, uden at hun dog købte noget, og så havde vi samlet appetit til aftensmad. Den fandt vi på en restaurant lige rundt om hjørnet, der hed Avec Moi, og som faktisk med stor succes formåede at lave mad a la Frankrig. Der skal vi hen igen, næste gang vi kommer til Jakarta.

Avec Moi har blandt meget andet også et glimrende cocktailkort.

Og så tilbage til antikvitetsgaden. Efter at have været forbi nogle gange for at kigge med både øjne og fingre, fotografere de mest interessante, forhandle priser og snakke med de mange handlende endte Peter med at købe otte knive fra Sumatra, Borneo, Java og Papua. Imens købte Camilla nogle masker og en marionetdukke. Det blev alt sammen pakket ind efter alle kunstens regler på byens hovedpostkontor og er faktisk allerede nået frem kun seks dage efter, at pakken blev sendt.

På posthuset fik vi hjælp af en mand, der må være udlært på Julemandens værksted, for vi har aldrig mødt nogen, der var så god til at pakke noget ind. Vi glæder os til at pakke alle “skattene” ud, når vi kommer hjem.

Den sidste aften i Jakarta spiste vi på Batavia, der må være byens bedste restaurant. Den ligger på Taman Fatahillah, og den kan det hele! Maden er udsøgt, lokalerne er smukke, der er gode cocktails, og der er vin fra Europa. Det sidste koster, men det gør vin, øl og spiritus generelt i Indonesien.

Vi fejrede vores kærestedag på Batavia med en super lækker menu. Læg mærke til mylderet af mennesker på pladsen bag os.

Lidt faktuelle oplysninger:

  • Det koster ca. 150.000 IDR (75 kr) at blive kørt fra lufthavnen til centrum af Jakarta inkl. motorvejsafgifter (30.000 IDR) og drikkepenge med Blue Bird Taxa.
  • Vi lejede – med lidt besvær og ventetid – en scooter gennem firmaet Sewa Mobil & Motor, der tilsyneladende har adresser mange steder i byen. Vi troede, at vi kunne speede processen op ved at opsøge firmaet på en af adresserne, men den rigtige måde at gøre det på, er at lave en aftale om levering på hotellet gennem WhatsApp på nummer +62-0815-9114-599. Det kostede 100.000 IDR pr. dag (50 kr) + 30.000 IDR for levering (15 kr) og det samme for afhentning.
  • Det omtalte gadekøkken ligger skråt overfor hotellet Sparks Luxe på Jalan Pecenongan.
  • Det fantastiske massagested ligger 200 meter fra gadekøkkenet rundt om et hjørne på Jalan Pintu Air II.
  • De mange små overfyldte antikvitetsforretninger ligger på Jalan Surabaya, og uanset om man samler på knive, masker, dukker eller ingenting endnu, så får man lyst til købe noget, for de har alt. HUSK at prutte rigtig meget om prisen!
Bakso Ayam, som vi har spist til frokost næsten hver anden dag, mens vi har været i Indonesien. Det er en kyllingesuppe (Ayam = kylling) med kødboller af oksehale. En skålfuld koster mellem 10.000 og 30.000 IDR (5-15 kr) hos et gadekøkken.