Torsdag morgen kørte vi til Zagreb med cyklerne og en sportstaske med tøj i bagagerummet. Vi havde booket bord på restauranten Noel om aftenen og havde derfor købt en overnatning på Hotel Academia. Hotellet kunne prale med en dejligt hård seng (rar afveksling fra de smør-bløde madrasser i hytten, der er ved at tage livet af Peters ryg) og gratis parkering, og så delte det oven i købet indgang med et Spar-supermarked, så vi savnede ikke noget.

En kirke fra 1841, hvor den daværende konges våbenskjold ses til højre, og tre af regionerne i det nuværende Kroatien er repræsenteret i våbenskjoldet til venstre.

Storby og cykler er altid en super fin idé, fordi ens radius bliver tilpas stor til, at man ikke vælger seværdigheder osv. fra pga. afstand. Desværre lader det til, at de manglende sommerturister i Kroatien i år har fået mange steder til helt at lukke, så det første museum, vi cyklede ud til, var lukket med hængelås og hele molevitten. I stedet fik vi købt næsten 4 kg meget lækre bøftomater på Zagrebs grøntsagsmarked, der ligger lige midt i byen, så vi kan lave god tomatsalat og tomatsovs, når vi kommer tilbage til hytten.

Det tog lidt tid for os, men omsider fandt vi ud af, at i Zagreb hører cyklister til på fortovet sammen med fodgængerne. Vejene er for biler og sporvogne.

Vi besøgte også et af Zagrebs mere kuriøse museer – Museum of Broken Relationships. Det var en meget tankevækkende, rørende, vemodig og heldigvis også ind imellem morsom udstilling af ting, som mennesker fra hele Verden havde doneret. Hver ting havde sin egen lille historie om et brudt forhold; det være sig i forhold til en kæreste, en ægtefælle, et barn, en forældre, en bedsteforældre, en gudmor osv, men de fleste havde selvfølgelig relation til et (tidligere!) kærlighedsforhold. Hvad med en lyserød lille platikgris fra spillet Kaste Gris, som en jødisk pige fra Israel havde fået af sin danske kæreste, fordi han gerne ville gøre det tydeligt fra starten, at han spiste gris? Eller en smuk Askepot-brudekjole fra en tyrkisk pige, hvis forlovede blev dræbt i et terrorangreb i 2016 en uge inden deres bryllup? Eller en brødrister, som pigen har taget med, så han ikke kan “riste” andre piger i fremtiden?

Eller hvad med denne fødselsdagsgave, der fik en amerikansk pige til at indse, at hendes kæreste aldrig ville blive tilfreds med hendes udseende uanset, hvad hun gjorde?

Zagreb er en slidt by, men der er rigtig mange smukke, gamle huse, der bare trænger til at blive sat i stand. Byen vidner om, at Kroatien har været underlagt det Østrig-Ungarske Rige i mange år, så det skorter ikke på pomp & pragt.

Vores reservation på Noel om aftenen var en smadder fin oplevelse, og vi var proppede til bristepunktet, da vi gik de 2 km tilbage til hotellet efter at have spist i 4 timer.

Menuen fra Noel. Det kan godt være, at de kalder det for en 7retters menu, men det er en underdrivelse af rang. Dels består flere af retterne af flere retter – Amuse bouche var fx 4 forskellige retter – og så opererede de med “for-hovedret” og “for-dessert”, så vi fik i hvert fald 12 forskellige retter. I forhold til hvor meget lækker mad mad og vin vi blev trakteret med, så var det en billig aften, og vi vil meget gerne anbefale andre at lade sig forkæle på Noel, hvis I kommer til Zagreb engang.

Fredag vågnede vi til regnvejr, og vejrudsigten sagde heldagsregn, så vi valgte den allerlængste omvej tilbage til hytten. Vi kom igennem vinområdet Plesivica, hvor bønderne ifølge vores guidebog laver rigtig god hvidvin, men om det var pga. vejret eller corona, så var alt lukket, så vi måtte nøjes med udsigten i regnvejr over vinmarkerne.

Kroatiske vinmarker i regnvejr.
Og pludselig kom vi forbi en særdeles velholdt Trabant med rød metaliclak, der har deltaget i et rally. Selvfølgelig skulle Peter lige hen og kigge ind 🙂
Og en smuk kirke i byzantinsk byggestil kom vi selvfølgelig også forbi.

Derefter kørte vi til byen Ozalj, hvor der ligger et delvist restaureret gammelt slot lige ned til floden. Slottet har en mindre udstilling af ting fra området lige fra neanderthalerne befolkede Kroatien (hvilket de har gjort i stor stil) og frem til omkring 2. verdenskrig.

Den endnu ikke restaurerede del af slottet til venstre rummede dels et gammelt kapel, og så lå der brænde i flere af rummene i stueetagen. Der er brænde OVER ALT hernede. Selv ved boligkarreer i storbyerne er der brændestabler.
Har I nogensinde set så smukt et el-værk? Det ligner jo noget fra middelalderen eller en Harry Potter-film. Lige ved siden af lå et nyere el-værk, der engang har været i drift, men det var lukket og forladt for længst. Det gamle var til gengæld stadig i drift.

Vi kørte også igennem landsbyen Netretic, hvor der nogle km sydligere er en smuk bro fra midten af 1800-tallet over en af de utallige bifloder til Kupa. I det hele taget har floder og vand tydeligvis haft en stor betydning for Kroatien igennem alle år, og vi ser forfaldne vandmøller alle vegne, så floderne har uden tvivl betydet velstand for både høj og lav.

Broen er fra 1848 og en af tre gamle broer i Kroatien. Før denne bro stod der ifølge et skilt på stedet en træbro, der var bygget i 1700-tallet. Hvad der er mere vigtigt er, at under broen stod der mindst 10 kæmpestore stallinger, men desværre havde vi ikke vores fiskestænger med.