Vores sommerferie sluttede godt nok for næsten to uger siden, men vi mangler lige at få de sidste oplevelser med, inden rejsebloggen bliver lagt på hylden for denne gang.

Vores guidebog hævdede, at Zagreb var leveringsdygtig i et antikmarked om søndagen, hvor man efter sigende skulle kunne købe lidt af hvad som helst. “Lidt af hvad som helst” blev naturligvis opfattet som “spændende og unikke knive” af Peter, så vi var selvfølgelig nødt til at tage en tur ind til Zagreb en søndag, så vi kunne gå på opdagelse i de mange skatte. Selvom vi ikke fandt nogle interessante knive, så var der alt muligt andet godt og sjovt, så selvom der var mere end 30 grader varmt og absolut ingen vind, gik vi rundt i mere end en time og kiggede i kasser, bladrede i gamle lp’er og småsnakkede med de mennesker, der brugte deres søndag formiddag på at præsentere deres “skatte” så fint som muligt i håbet om at få nogle af dem solgt.

Antikmarkedet i Zagreb, hvor man heldigvis kunne søge skygge under parasollerne.

Nu hvor vi var i gang med at rode i andre menneskers gamle ting, kørte vi bagefter ud til Kroatiens største loppemarked, der ligger i udkanten af byen og fylder et kæmpestort område. Og hvor var der dog meget skrammel og gammelt skidt. Det eneste, vi overhovedet fandt værd at købe, var en hotdog og et pitabrød, men der var rigtigt mange handlende, så noget måtte der jo blive solgt.

Zagrebs loppemarked – uden en eneste parasol.
Heldigvis var frokosten på loppemarkedet af en helt anden kaliber end alt det skidt & skrammel, der blev solgt.

Selvom det kan virke lidt morbidt, så valgte vi også at tage ud til Zagrebs gamle kirkegård, der er etableret i 1870’erne, fordi guidebogen hævdede, at det måtte være en af Europas smukkeste kirkegårde. Og den var imponerende og smuk med rigtig mange mausoleer, hvor der ikke var blevet sparet på noget. Kirkegården bliver stadig brugt, og der bliver stadig brugt mange penge på store familiegravsteder, men desværre var de mest interessante spærret inde bag byggepladshegn, fordi de skulle renoveres; en renovering der var tiltrængt, da meget store dele af de imponerende buegange var meget forvitrede og ødelagte.

Rundt om hele den ældste del af kirkegården var der bygget denne smukke buegang med et mausoleum for hver bue. Kirkegården adskiller sig på mange måder fra en traditionel kirkegård bl.a. ved, at der var katolske, ortodokse, jødiske og muslimske grave mellem hinanden, hvilket vidner meget godt om, at Zagreb har været en kulturel smeltedigel.

De sidste dage, vi var i Kroatien, må der være blevet indført nye retningslinjer i forhold til brug af mundbind, for hvor det de første to uger havde været op til den enkelte, om man ville bruge mundbind, så blev vi nu råbt an, hvis vi gik ind i en butik uden. Heldigvis havde vi en pakke med fire mundbind, som vi havde købt for en sikkerheds skyld i Indonesien i februar, så dem fik vi nu brug for.

Vores sidste dag i Kroatien besøgte vi landets største turistattraktion, Plitvice-søerne, der er en række søer, der er forbundet med utallige vandfald. Vandet er krystalklart og fyldt med fisk, krebs og andet dyreliv, og området er naturligvis meget grønt og frodigt. Det er virkelig meget smukt, men måske mest i år, hvor der ikke var ret mange turister, så man faktisk kunne se den smukke natur. Vi er ikke sikre på, at vi ville have nydt besøget, hvis vi havde været der sidste år, for så ville vi formentlig have gået i en lang række sammen med tusindvis af andre turister.

En af de mange søer i Plitvice, og farverne på billedet lyver ikke.

Torsdag d. 16. juli pakkede vi sydfrugterne og forlod vores kroatiske feriehytte for at tage til München, hvor vi havde booket et hotelværelse i to dage, inden vi skulle hjem. Tyskland har samme skrappe krav til brug af mundbind, så snart man er indendørs, så alle har hele tiden et mundbind indenfor rækkevidde. Det krævede lige lidt tilvænning, og i nogle situationer virkede det direkte underligt, når vi skulle have mundbind på for at bestille en øl, men gerne måtte tage det af, mens vi drak den. Vi håber, at vi her i Danmark kan undgå, at samme krav om brug af mundbind bliver indført, for man bliver voldsomt stakåndet, når man skal gå rundt og indånde sin egen udånding.

Hvor gør man af sit mundbind, mens man nyder en velskænket mørk øl?

München har mange spændende og smukke bygninger, og en af de mest berømte er det gamle rådhus, der ligger på et stort torv, hvor man uvægerligt passerer forbi gentagne gange, når man går rundt i centrum.

Det gamle rådhus er meget højt, og vi kunne ikke komme på så lang afstand, at vi kunne tage et billede af hele huset, så I må nøjes med et billede af klokkespillet på tårnet.

Byen har også et imponerende slot, der har været bolig for diverse regenter helt frem til Tysklands samling i slutningen af 1800-tallet. Som så meget andet i Tyskland blev det voldsomt ødelagt under 2. verdenskrig, men er siden blevet restaureret og er meget storslået at gå rundt i. Vi ville dog have nydt det mere, hvis vi ikke skulle have gået rundt med mundbind, så til sidst gjaldt det mest for os om at finde den hurtigste vej ud, så vi kunne få noget frisk luft.

Et af de første rum, man kommer igennem i slottet Residenz i München. Det er næsten lige så imponerende som Det sixtinske Kapel.

Vi afsluttede ferien med manér; aftensmad på en libanesisk restaurant ved navn Baalbek, hvor vi delte seks lækre forretter. Hummus er bare altid en god idé.