Så lykkedes det endelig “at få lov til” at leje en bil og komme ud af Mexico City. Det var fem lange dage i en meget lukket by, men vi blev da gode til at lave mad på kun én kogeplade. Der var dog lidt afvigelser fra den bil, vi oprindeligt havde booket – fx bilmærke, model, farve, størrelse, pris og udlejningsfirma, men den har fire hjul og et rat, og vi er endelig kommet rigtigt i gang med ferien.

Dette er så en hvid Jeep Renegade med 4hjulstræk.

Veracruz – der ligger i gul zone og dermed næsten fungerer som normalt – er en skøn by med et særdeles aktivt byliv, og det var lige, hvad vi trængte til oven på Mexico City, hvor vi knapt nok så 100 mennesker i alt. Vi landede lørdag eftermiddag og indtog straks et bord på en restaurant på byens centrale torv, der ligger 100 meter fra vores hotel. Der var et leben af den anden verden med mindst fem orkestre, der gik rundt mellem bordene og spillede for gæsterne på de mange restauranter og barer, der ligger ud til torvet, og imens gik en masse kvinder, mænd og børn rundt mellem bordene og faldbød diverse varer lige fra “cubanske” cigarer over tørklæder til bogmærker i træ og små kager. Ind til videre er det næsten lykkedes os at undlade at købe noget, men lidt har vi da med hjem til juletræet.

Første aften på vores “stamsted”, Regis, med feriens første piñacolada. Vi er efterhånden blevet rigtigt gode til frasen “dos cervezas, por favor”.

Desværre har vi måttet erkende, at alle Mexicos museer og arkæologiske steder er lukket af staten pga. Covid-19. Vi tænker, at det derfor nok bliver en mere aktiv ferie end kulturel. Den første dykkertur er allerede booket, og i tirsdags kørte vi op til landsbyen Jalcomulco, hvor vi raftede ned ad floden Rio La Antigua. Klik på de to nedenstående videoer for at få lidt indtryk fra vores tur.

Peter kunne naturligvis ikke lade muligheden for et spring fra en høj klippe gå fra sig, da chancen bød sig.

Det var en fin tur på to timer med 24 rapids undervejs afsluttende med hjemmelavet pizza hos det firma, der stod for turen.

Indehaverne, Gabriella og Mario, af Jalco Expediciones og deres hund Nicola. Vi kan varmt anbefale at arrangere en tur med dem.

Frokosten indtog vi på en lokal restaurant, der serverede den lokale specialitet Mojarra enchipotlada, der skulle være en ørredlignende fisk med røget chilisovs. Billedet viser dog, at den mere ligner en aborre end en ørred. Smagen var dog ganske fortræffelig, og den havde heldigvis kun store fiskeben.

Denne mojarra er tilberedt med hvidløg.

Onsdag kørte vi nordpå langs kysten for at finde det sted, hvor Hernan Cortés ankrede op for første gang i 1519. Historien lyder, at han bandt sit skib (landgangsbåd) til et træ på flodbredden og lavede den første spanske bosættelse i Mexico og byggede Nord- og Sydamerikas første kristne kirke.

Træets størrelse taget i betragtning passer fint med, at det også stod der for 500 år siden.
Det er simpelthen gigantisk!
Vi havde nok forestillet os noget lidt mere spektakulært af to kontinenters første kirke, men her er altså Ermita Del Rosario.
Hernan Cortés’ oprindelige hus i La Antigua er blevet en lille smule tilgroet over tid.
(KARER ApS lagde billet ind på grønt vedligehold.)

I går, torsdag, sagde vejrudsigten for Veracruz vindstyrke på 14-15 m/s, så vi blæste ud af byen for at se Mexicos højeste bjerg, Pico de Orizaba, der er mere end 5600 meter højt. Vi havde læst, at man kunne få et rigtigt godt kig til bjerget fra en svævebane i byen Orizaba, så den måtte vi prøve. Sværebaneturen var fin, men der var både overskyet og tåget, så vi fandt faktisk aldrig rigtigt ud af, hvor Pico lå i forhold til byen. Til gengæld har Orizaba en lille kopi af Eiffeltårnet og er i det hele taget en rigtig hyggelig by, som vi helt sikkert ville have brugt mere tid i, hvis det ikke var begyndt at øsregne.

En tur med svævebanen koster 70 pesos (ca. 21 dkr.).
Ved næsten alle vores måltider i Mexico føles det, som om vi trøstespiser. Her fråser vi i store tacos (gringas) med svinekød stegt på shawama-spid (pastor) – og naturligvis “dos cervezas, por favor”.