Da vi forlod San Cristóbal d. 29. januar, kørte vi direkte til Guacamaya Ecolodge, som ligger seks timer og 300 km mod øst tæt på grænsen til Guatemala. Stedet ligger i regnskoven, og der er faktisk intet andet i flere hundrede kilometers afstand (vi kørte fx 15 km for at tanke bilen ved en vejbod, som solgte 5, 10 eller 20 liters plasticdunke, som så kunne hældes på vores nye Nissan fra 2020 med katalysator og hvad ved vi. Påfyldningen skete med en ¾” haveslange – hvad ellers?

Vores plan med dette tredages ophold var selvsagt at opleve den mexicanske jungle og alle de fantastiske dyr, som vi havde håbet at få at se i Mellemamerika. Herunder kommer lidt billeder af alle de spændende dyr, vi har oplevet.

Tukanen er en fantastik fugl, som er let at spotte, når den flyver, pga. det tunge næb. Her har vi været heldige at fotografere to tukaner, som spiser deres yndlingsfrugt. Ifølge mayaernes mytologi har tukanen sit særegne næb, fordi den på sin første flyvetur fløj ind i en maya og dræbte ham med sit spidse næb, hvorfor spidsen er rød. Næbbet blev krumt, fordi den i andet forsøg fløj ind i et træ og bøjede næbbet.
Trods de mange farver på tukanen, så er skovens konge mht. farver Ara Macaw, som mayaerne kalder Guacamaya (hotellet har taget sit navn efter papegøjen). Trods de mange farver er det, man bemærker ved araerne, den ualmindelige konstante larm, de laver med deres pludren & pladren med deres livslange mage (de kan blive op til 75 år). De pudser og nusser konstant hinanden, mens de skræpper (det er pt. ynglesæson, hvor de giver den ekstra gas). Det er en meget stor oplevelse at se, hvor utroligt skarpe og tydelige farverne er på araer og tukaner.
Som kontrast til de mange dyr med flotte og prangende farver er der selvfølgelig også dyr, der er gode til at kamuflere sig. Her er det små flagermus på størrelse med blåmejser, der hænger på undersiden af en træstamme.
Et af de andre dyr, som er fantastisk til at kamuflere sig, er krokodillen. Vi skulle faktisk rigtig tæt på, før vi opdagede denne ”lille” 2,5 meter lange krokodille.
En sand mester i gemmeleg er denne 1 meter lange leguan, som vi formentlig har passeret flere gange på vores hike uden at opdage den. Vi håber, at I på billedet kan se al den fantastiske ”flims”, den har på ryggen, under hovedet og i nakken. (Han var en rigtig charmetrold, og naturligvis var der ikke langt til kæresten, som sad oppe i et træ 5 meter væk. Hende fik vi heller ikke øje på før efter lang tid.)
Udover et hav af sommerfugle (der findes 450 arter i denne regnskov), myg!, ørne, gribbe, sangfugle, spætter, hejrer osv., osv., så domineres lydbilledet af brøleaber, som på trods af deres størrelse, kan ”brøle”, så vi, da vi lige var ankommet, troede, at nogen havde kæmpestore rovdyr i bur. I virkeligheden er det en middelstor abe på størrelse med en cockerspaniel, som har et kæmpe resonansrum siddende under kæben, som giver den mulighed for at BRØLE helt vildt. Vi kunne desværre ikke optage lyden, men et billede og store oplevelser på net- og trommehinder har vi med hjem.
Den anden abeart, som også er rigt repræsenteret i det østlige Mexico, er edderkoppeaben, som er tydelig at genkende på sin hvide mave og utrolige adræthed. Det er faktisk mere sandsynligt at se den hænge i sin hale og spise med arme og ben end i en hvilken som helst anden positur.

Det er bare et faktum, at hvis man skal se dyr i en regnskov, så skal det ske fra vandsiden. Vi har prøvet det på Borneo, på Sumatra og nu i Mexico, og så må det koste lidt mere. Efter 2½ times stille sejlads op ad floden med mange fantastiske dyreoplevelser undervejs (vi så også en odder på fisketur, som var hurtig, elegant og helt umulig at fange i kameraet) viste vores skipper, hvordan man kommer tilbage til ”civilisationen” på meget kort tid, hvilket nedenstående video viser, hvis du klikker på linket.