D. 8. februar forlod vi Palenque med næserne mod Xpujil (udtales schpuhil); en tur på 450 km og 5-6 timer. Den tur valgte vi så at udvide med 2 x 60 km på en smal asfaltvej direkte ind i Mexicos største jungle, Calakmul Nationalpark. Parken har navn efter den mayaruinby, som vi kørte den lange omvej for at se. Det var et rigtig godt valg, for ikke alene var ruinbyen meget imponerende, men vi så også nogle spændende vilde dyr på vejen derind og tilbage, som nedenstående billeder viser.

Der var masser af vilde kalkuner både på vejen ind til Calakmul og mellem ruinerne. De ligner en mellemting mellem en fasan, en kalkun og en påfugl med kalkunens størrelse, skinnende camouflagefarver som fasanen og fantastiske farver som påfuglen. Alt i Mexico lader til at være meget farvestrålende.
På vej tilbage fra Calakmul gik denne hyggelige lille fyr på vejen. I Xpujil fik vi opklaret, at det er en næsebjørn.
Den største pyramide i Calakmul er samtidig den største pyramide på hele Yucatan-halvøen, og på dette billede kan man faktisk ikke se toppen, som er ca. 10 meter højere, end det billedet viser. Den lille, hvide “klat” på billedet er svedige Peter; det var en varm tur til toppen.

Calakmuls største pyramide rager totalt 55 meter op i landskabet og har givet mayakongen et fantastisk overblik over sit rige 360 grader rundt. Som du kan se på nedenstående video, hvis du klikker på linket/billedet, er vi et godt stykke oppe over trækronerne, selvom vi taler om MEGET høje træer i en tropisk regnskov. Og på trods af, at Mexico stort set er lagt under plov på samme niveau som Europa, var vi endelig et sted, hvor vi ikke kunne se nogen som helst form for landbrug. Selvom man ikke kan høre det på videoen, så var hele oplevelsen naturligvis underlagt tonerne fra brøleaber.

I Xpujil havde vi blot booket to overnatninger, så vores tur fra Palenque til Puerto Morelos på østkysten af Yucatan-halvøen blev klippet over i to. Byen kan som sådan ikke alverden udover at være en hyggelig lille mexicansk landsby med en lidt uprætentiøse hoteller og restauranter til de turister, der gerne vil se nogle af de ganske mange mayaruinbyer, der ligger rundt om byen. Vi havde lejet en overraskende hyggelig og velfungerende hytte hos Casa Ka’an lidt udenfor Xpujil, hvor der var søde og kælne vagthunde om natten og en sød pige, der kom og lavede turens hidtil bedste morgenmad til os i hyttens køkken.

Vi besøgte ruinbyen Becán, der ganske vist var lukket, men vi kom tilpas tidligt til, at der ikke var nogen til at sende os væk. På informationstavlen ved Becáns største pyramide står der, at man helst ikke må kravle op på den, men samtidig hænger der et reb, som man kan hive sig op ved?!
Nu vi var i gang med ruinerne, så besøgte vi også Hormiguero, der adskilte sig fra alle de andre mayaruiner på to punkter; det var GRATIS! at komme ind (selvom vi endte med at finde opsynsmanden bagefter og give ham 50 pesos, fordi vi var ret begejstrede for stedet), og der er velbevarede stuco-friser rundt om indgangspartierne. Ifølge vores guidebog står Camilla her midt i gabet på en jaguar.
Her er Peter kravlet op på toppen af en anden pyramide og er endt i munden på endnu et vilddyr.

Der findes åbenbart ikke en mayaruin i Mexico uden brøleaber, men i Hormiguero var vi heldige at komme helt tæt på en stor flok, der var i gang med at mæske sig i figner. Klik på videolinket/-billedet herunder og nyd dem!