Vi landede i San José, Costa Ricas hovedstad, om eftermiddagen d. 24. december og fik uden de store sværdslag udleveret bilnøgler til en Nissan Kicks hos AVIS, og det endda til den pris vi havde aftalt pr. e-mail for tre måneder siden. Efter alle vores genvordigheder med biludlejningsfirmaer i Mexico sidste år var det helt uvirkeligt, at vi havde en lejeaftale, der faktisk virkede, så lige nu synes vi, at AVIS er en helt fantastisk virksomhed. (Så må vi se, hvad vi tænker om firmaet, når vi afleverer bilen igen om små 7 uger.)

Vi havde booket tre overnatninger på Radisson i San José og valgte at spise julemiddag på hotellets udmærkede restaurant. Efter en rejsedag, der startede kl. 03:00, var vi ret stolte over, at vi holdt helt til kl. 27:00 (24 timer i streg, da Costa Rica er 7 timer “bagud”).

San José er ikke en by, man kan bruge meget tid i, men vi havde jo heldigvis vores udlejningsbil fra AVIS, så vi kørte rundt i hovedstadens omegn, der bl.a. tæller landets højeste vulkan, Irazú, på ca. 3450 meter. Vi nåede kun til vulkanens fod, da man skulle have købt indgangsbilletter på nettet på forhånd for at komme ind, men eftersom bilens instrumentbord viste 9 grader udenfor, valgte vi at vende bilen rundt og køre ned ad igen til højere temperaturer. Det kan godt være, at vi er vant til etcifrede grader i Danmark, og at Peter er blevet vinterbader, men shorts og kortærmede skjorter egner sig nu engang bedst til +20°C.

Stort set alle indbyggere i Costa Rica er kristne, så der var “fuldt hus” til gudstjenesten d. 25. december. Det var fint at stå udenfor afspærringen og nyde salmesangen fra kirkens kor.
På en af vores køreture i omegnen af San José så vi én af disse blå sommerfugle, der er på størrelse med en håndflade. Peter stormede naturligvis ud af bilen med kameraet i hånden, men sommerfugle er jo ikke så flinke til at sidde stille, så han opgav jagten. MEN da vi besøgte Costa Ricas nationalmuseum viste det sig, at det har en helt fantastisk indgang med en sommerfuglehave, hvor der flaksede blå, grønne og violette sommerfugle rundt i hundredvis, og så lykkedes det at få et skarpt billede af én, der havde åbnet sine vinger. Som med så meget andet, så kan et billede ikke vise, hvor smuk og fantastisk den i virkeligheden er, men der er en grund til, at de eneste billeder, vi har fra nationalmuseet, er fra indgangens mange sommerfugle.