Feriens sidste to dage var vi i San José, hvor vi igen boede på Radisson. Det er lidt svært at rose San José for noget særligt, for selvom det er hovedstaden i Costa Rica, så er det formentlig også den mest ucharmerende by, vi har boet i på turen. Selv de få museer, vi besøgte, var i bedste fald middelmådige.

Men én ting kan San José! Byen er hjemsted for en cykelhandler med et twist. Forretningen Los Chamos har nemlig specialiseret sig i at påmontere små motorer på almindelige cykler (en såkaldt Bicimoto), og sådan en cykel kan snildt køre 70 km/t.

De første udgaver af cyklerne med påmonteret motor så vi ca. 10 dage inde i ferien i byen San Isidro, hvor vi gjorde holdt for at spise frokost. Hver gang vi kom til en by, hvor “motorcyklerne” kørte rundt, forsøgte vi at finde ud af, hvor ejerne af cyklerne købte motorerne, men det eneste, vi fik at vide hver gang, var, “San José”. Altså lige indtil vi kom til Sarapiqui, hvor en gruppe drenge og mænd brugte en onsdag aften på at sparke cykeldæk ved byens tankstation. Endelig var der én, der på sin telefon havde kontaktoplysninger og adresse på forretningen i San José.

Da vi kom tilbage til San José d. 9. februar, inden vi skulle flyve til Panama, styrede vi derfor direkte hen til Hectors forretning, hvor Peter fik en aftale i stand om at købe hans sidste kit, når vi kom retur til San José tre uger senere.

Derfor havde vi heldigvis god tid til at reduceret indholdet i vores kufferter, alt hvad vi kunne, så der var plads til 10 kg motor i smådele pakket omhyggeligt ind i sorte plasticposer omviklet med pakketape. Til gengæld har vi aldrig haft så mange kg håndbagage med på tre flyvninger. Men det fungerede, så nu mangler vi kun at finde en brugt cykel i passende størrelse her i Danmark, som motoren kan blive monteret på – og så selvfølgelig at få samlet motoren rigtigt.