Vi er hjemme igen efter at have slentret Beograd tynd på alle leder & kanter. Det er en overraskende pæn by uden de massive mængder af kommunistisk beton, som ellers præger mange storbyer i Østeuropa. Arkitekturen vidner om, at det østrig-ungarske rige har været på spil i området, og selvom der er forfaldne bygninger her og der, er der tydeligvis brugt penge på istandsættelse. Vi boede på et udmærket hotel, Velika Skardarlija, der var indrettet i et tidligere bryggeri. Skardarlija er navnet på bydelen, som serberne selv sammenligner med Montmartre pga. de mange spise- og udskænkningssteder, der traditionelt har tiltrukket kunstnere af enhver slags. De lykkedes også med at tiltrække os.

Som så mange andre byer er Beograd grundlagt tæt ved vand. Hele to store floder, Donau og Sava, flyder igennem, og den ældste del af byen, der har været et stort fort ligger lige, hvor de to floder mødes. Byens måske mest kendte seværdighed er denne port ind i fortet, som man pt er ved at renovere. Området indenfor murene var stort med masser af store træer og græs, og det var tydeligt et sted, som byens borgere brugte rekreativt.
I forbindelse med bymuren rundt om det gamle fort ligger Beograds ældste kirke. den var ikke ret stor, men meget imponerende dekoreret over det hele. Personerne, der er malet i hvælvingen, er helgener, der har en særlig betydning for Beograd.
Vi havde super godt vejr den første dag, så her er solskins-selfie-smil fra Camilla og Ingegerd midt på Revolutionstorvet med Nationalmuseet i baggrunden.
Imens Camilla og Ingegerd pjattede rundt i solen, var Peter hurtig til at finde et skyggefuldt sted, så han ikke smeltede helt.
Anden dag startede vi med at gå ud til Nikola Tesla Museet. Som paraplyen på billedet antyder, så har det regnet andre steder i Kr. Himmelfartsferien end i Danmark. Serberne er tydeligvis meget stolte af deres berømte landsmand, og gader, torve og ting er opkaldt efter ham. På museet bliver man udsat for en introduktionsvideo på 15 minutter om Tesla, hans baggrund og arbejde, og vi har aldrig hørt ordet “genial” brugt så mange gange på så kort tid.
Det er jo altid rart med museer, hvor man må røre ved tingene. På Tesla-museet SKAL man røre for rigtigt at forstå, hvordan Teslas opfindelser fungerer. Her lykkes det Peter at få lys i et neonrør.
Som i så mange storbyer er der flere store, flotte kirker. Her er vi på besøg i Skt. Markus Kirken, hvor fire MEGET tålmodige mennesker var i gang med at lave mosaikbilleder, der skulle sættes op i loftshvælvingen over alteret. Det tager lidt mere end et år at lave sådan en mosaik, men det var altså også utroligt flot.
Dette fine hus tæt på byens katedral er bygget som bolig for en prinsesse, men fungerer i dag som museum. Huset er bygget i osmannisk stil og rummer en masse møblementer fra Beograds overklasse omkring 1900; både vestlig og tyrkisk stil.

Nogle gange kan det ikke-planlagte være det, der viser sig at være allerbedst. Vi havde ikke planlagt at tage på kunstmuseum, mens vi var i Beograd; vi vidste faktisk ikke engang, at der lå et museum for moderne kunst i byen, men det gør der. En gratis bustur (buschaufføren havde ikke byttepenge, så vi skulle ikke betale) bragte os over på den vestlige side af Sava, hvor vi var så heldige at blive udsat for en særudstilling af den østrigske kunstner, Erwin Wurm. Normalt er ingen af os særligt imponerede over installationskunst, men Wurm kan noget med humor, så vi brugte halvanden time på at gå rundt og kigge på agurker, fotografier af mennesker i underlige opstillinger og møbler, der havde fået ændret deres funktion. Det var en udelt god oplevelse.

Hvad med en Porsche, der er blevet optimeret med et oppustet karrosseri af knaldrødt plastic?
Eller en gigantisk strikketrøje på 11 x 7,5 meter?
Dette værk hedder “Selvportræt”, og det består af en masse kunstige agurker. Det er Wurms påstand, at agurker er lige så forskellige med forskellige personligheder ligesom mennesker, så her er Peter og Ingegerd ved at finde ud af, hvilken agurk de ligner mest.
Som på Tesla-museet måtte man gerne røre – og i dette tilfælde sidde – på nogle af de udstillede genstande. Camilla og Ingegerd har altid drømt om at sidde en Mercedes flad 🙂