Vi har lejet en stor 2værelses lejlighed 100 meter fra Tiberen lige over for Castel Sant’Angelo, som diverse paver gennem tiden har brugt som fængsel for dem, der tillod sig lidt kritisk tænkning. Vi havde en aftale med udlejer om at vi kunne få lov at sætte vores kufferter ind kl. 11:00, men på vanlig italiensk maner var tidspunket udstyret med elastik, så vi endte med at stå og vente på fortovet i halvanden time.

Heldigvis skal man ikke gå langt i Rom, før man glemmer sine vente-trætte fussetæer, og på Piazza Navona fandt vi – i lighed med 1000 andre turister – en hyggelig fortovscafé, hvor vi kunne nyde Roms leben.

Onsdag havde vi ét punkt på dagsordenen: Vatikanets museum. Det lyder måske ikke af meget, men det er rigeligt. Tirsdag formiddag, da vi kørte ind fra lufthavnen, havde vi bemærket den nærmest uendelige kø ved Vatikanet, så meget mod vores sædvane valgte vi at købe ‘spring over køen-billetter’ til museet. Om det er pengene værd, må man selv vurdere, men vi satte i hvert fald pris på at kunne gå lige ind. Uanset at vi ikke havde købt en guidet tur, så blev vi næsten hele tiden omringet af grupper, der fulgte en guide, men på trods af de mange mennesker, så er museet og dets samlinger helt enestående.








Hej Camilla og Peter
Bedre sent end aldrig at svare på jeres rejsebeskrivelse.
Er lidt nysgerrig på, om det var spændende forretninger på begge sider af “jeres” gangdør?
Ellers en lang og spændende beretning om seværdigheder i Rom.
Venter spændt på postkortet, som Camilla afsendte i den pavelige postkasse.
Knus Mor
LikeLike
Der var en souvenirforretning på højre side og en kiosk på den anden. Førstnævnte solgte os 10 postkort.
LikeLike