Efter to dage i Bangkok var det tid til endnu en nationalpark, nemlig Kaeng Krachan, som ligger ca. tre timers kørsel sydvest for Bangkok. Kaeng Krachan har et noget andet klima end det, vi ellers har oplevet i Thailand, idet det er utroligt varmt og tørt (vi nåede 37 grader hver dag). Derfor kunne vi også om aftenen se skovbrande, når vi i mørket kørte hjem på vores motorcykel. Der er ikke så meget at se i provinsen, hvorfor besøg i nationalparken var vores hovedfokus.

Trods det, at thaierne er rimeligt gode til engelsk, har vi flere gange oplevet lidt sprogproblemer, hvorfor det også tog os to forsøg at få arrangeret et besøg med adgang til toppen af det område, der er åbent for besøgende. For at komme ind skal man betale 300 thb pr. person og 30 thb for bilen, men så gælder billetten til gengæld hele dagen. Der er fra første check point, hvor man kan køre ind i bil, og til nationalparkens første camp-site, ca. 13 km med masser af muligheder for at se fugle og andre dyr. Hvis man vil videre op til toppen, skal man enten være indehaver af en god firhjulstrækker eller lave en aftale med en ranger, som kan køre en derop. Med en helt ny og smart lejet hybridbil var vores eneste mulighed at lave en aftale med en ranger. Det koster 1800 thb at blive fragtet på laddet af en gammel, åben pick-up de ca. 10 km ad bulet jordvej. Det tager omtrent en time og koster ømme baller og en nyre. Vi ved af erfaring fra tidligere jungleture, at hvis man vil høre gibbon-sang, så skal man af sted inden solopgang, da gibbon starter dagen med at “informere” de andre gibbon-grupper om, hvor de er, så der ikke opstår konflikter. Det er således også hunnerne, som danner fortrop for at undgå slagsmål. Da det er både bevægende og smukt at høre gibbon-sang, havde vi provianteret med toastbrød og skinke fra 7-Elleven samt et vækkeur sat til kl. 04:20. Alt klappede, og vi var faktisk så tidligt på færde, at vi måtte vække rangeren, så han kunne starte pick-up’en. Klik på filmen herunder for at se en lille stump film af solopgang krydret med gibbon-sang.

Vi så faktisk mange dyr, men med vores lille kompakt-kamera er billedkvaliteten ikke altid i top, når der skal zoomes meget ind på en lille fugl mange meter væk, men herunder er billeder af lidt af vores oplevelser.

Hærfugl
To fine, blå fugle, som vi ikke har kunnet finde navnet på.

På vores hotel fik vi hver eftermiddag besøg af to Oriental Pied Hornbills, der kom for at spise frugter. Klik på filmen herunder og kig med.

En orangebrystet trogon er i gang med at hugge et redehul i et træ.
To fine røde fugle, som det heller ikke lykkedes os at finde navnet på.

Udover alle fuglene og de andre dyr var der en massiv tilstedeværelse af sommerfugle, hvilket nedenstående video meget godt viser.

En rødskægget biæder.
En Dusky Leaf Monkey der “af-lopper” sin unge. Ungerne er helt orange.
Udsigten fra toppen var helt fantastisk, og med vores rejsekikkert kunne vi se de viste fugle helt tæt på.
Men der må tydeligvis have været en hel del fugle, vi ikke fik set. Fuglekigger-mænd går åbenbart IKKE ned på udstyr. Vores 8 x 40 kikkert samt lommekamera virkede pludselig lidt kikset.

Vi forsøgte ad flere omgange at finde andre spændende ting i området, hvilket vi jo oftest gør ved at lave “fri leg” på motorcyklen. Pludselig stod vi ved en wat, hvor en munk udover at hellige sig Buddha også var glad for det, som thaierne kalder “tuwa tjong” (stavemåden er helt sikkert forkert). Det er en plante/lille træ, som kan formes ligesom bonsai-træer.

En flittig munk er i gang med at gøde og blande jord til ompotning. Oppe i øverste venstre hjørne af billedet kan ses planter, der er gjort klar til at blive plantet.
Hvis man har Gud på sin side og et helt munkeliv til rådighed, er det ingen sag at lave disse. Prøv at lægge mærke til detaljerne og hvor symmetrisk, han har formet dem.

Efter fem dage i Kaeng Krachan tørre og hede landskab gik turen mod det mere “våde” Hua Hin.