
I går kørte vi fra vores hotel i Catania efter morgenmaden mod Etna. Opstigningen mod toppen sker med afsæt i byen Rifugio Sapienza, der ligger ca. 950 m over havets overflade. Herfra kan man vælge at hike mod toppen, der ligger ca. 2 km længere oppe. Der er også mulighed for at leje el-cykler eller ATV’er.
Vi valgte at tage med kabelbanen op til ca. 2.500 meter og derfra gik vi opad og opad og opad. Peter havde set på et kort, at der skulle ligge et krater tæt ved kabelbanen, men det gik vi lige forbi uden at opdage det. Området er fuldstændig goldt, og det eneste, der egentlig er at kigge på, er de andre turister. Men nu har vi været der.
Efter turen på Etna kørte vi rundt om vulkanen og så masser af pistacietræer, som bliver dyrket i den rige mineralske vulkanjord. Jeg samlede også nogle spisekastanjer op, som jeg vil prøve at så, når vi kommer hjem, og nogle kæmpe store agern fra det, vi tror, er korkeg.

Vores frokost spiste vi i byen Bronte, der producerer ca. 1% af verdens pistacienødder. Pistacienødder høstes kun i ulige år, så lige nu står alle de mange træer i området uden løv og ser døde ud.
Selvfølgelig var der pistacie i næsten samtlige retter på restauranten, men det overraskende var, at det alt sammen smagte helt fantastisk. Især faldt vi for deres bruschetta med pistaciepesto, så sådan et glas er blevet købt med hjem.


Hej med jer. Tak for udførlig dagbog. Lugtede der ikke af rådne æg ved krateret på Etna? Da vi var på Santorini og besøgte en lille nabo ø, hvor der var en vulkan, som ikke lige var i udbrud, da lugtede der meget kraftigt af rådne æg. Hvilken bil fik I til turen? Bliver lidt lækkersulten, ved at læse om jeres måltid. Jeg skal bare have en frossen købepizza. Vi har haft fint vejr i dag, så solen varmer huset op. Knus MOR
LikeLike