Søndag kørte vi efter endnu en lækker morgenmad på vores B&B mod Siracusa, hvor vi også havde booket to overnatninger. Vi holdt os til de små veje og kørte gennem et fantastisk landskab med masser af oliventræer. Hoved- og landeveje mellem Ragusa og Noto var nok turens smukkeste landskab.

På vejen mod Noto kom vi forbi en olivenoliefabrik, så vi holdt ind og fik en fin rundvisning af barnebarnet til grundlæggeren, Don Ciccio. Vi købte to liter af deres bedste nypressede grønne olie med. Den slags kan slet ikke købes i Danmark.
Vi gjorde holdt i byen Noto, der er kendt for sine barokbygninger. Den var faktisk mere imponerende end Ragusa, men også mere overrendt af turister end Ragusa, så vi kørte hurtigt igen.



Tak for de 3 sidste rejsebeskrivelser. I får virkelig oplevet meget, og spist spændende mad. Har I smagt mandelvinen? Det er noget, som jeg husker fra vores tur til Sicilien. Vi gik op på bjerget over vores hotel. Der var en lille cafe, som var ejet af tante Clara, og hun serverede mandelvinen for os. Vi købte en flaske, som vi havde med hjem. Måske kunne I finde en flaske. Vi har haft storm i dag, og jeg skulle gå op til A- 10 Auto efter bilen, som havde fået vinterdæk på. Det var en rask tur. Senere gik jeg tur på stranden, men fandt ikke noget rav. Kærlig hilsen Mor
LikeLike