Fra 23. januar og to dage frem lejede vi en lille Toyota Vios hos AVIS i BSB, og det var tiltrængt med en mulighed for at komme ud af byen og se noget andet og mere.

Planen var at bruge de tre dage med bil til at få set så meget som muligt af den vestlige del af Brunei og det lykkedes temmelig godt. Brunei er på størrelse med Sjælland, og er hovedsageligt dækket af skov. Langt størstedelen af befolkningen – og infrastrukturen – befinder sig ud mod kysten, men vi ville gerne se noget knapt så tilgængeligt, så vi kørte ned i sydligste del, der hedder Labi. I Lonely Planet havde vi læst, at der i området boede en oprindelig befolkningsgruppe, der hedder Iban, hvoraf nogle stadig skulle bo i langhuse, men de fleste langhuse, vi kørte forbi, så forladte ud, så Iban-folket er nok flyttet ind til byen.

Da vi var ganske tæt på grænsen til Malaysia, stoppede den glimrende asfaltvej, vi havde kørt på hele vejen, ved et skilt, hvor der stod, at man venligst skulle registrere sig og betale 3 B$ pr. næse, hvis man ville se vandfaldet. Ovenpå et par varme timer i bilen lød et vandfald som en god idé, så vi spurgte manden, der tog imod vores betaling, om han havde en guide til vandfaldet, men det havde han ikke. Da vi spurgte, om det var let at finde, var svaret også ‘nej’, men det skulle da ikke afholde os fra at gøre forsøget. Lad os bare afsløre med det samme, at vi aldrig kom hele vejen op til vandfaldet, for halvdelen af os mistede modet, da vi havde passeret floden to gange hen over væltede træstammer, og der længere fremme lå i hvert fald to træstammer på tværs af floden, vi også skulle hen over. Men det var en dejlig tur alligevel – også selvom skyerne åbnede sig, da vi var ca. 700 meter fra bilen, så vi var gennemblødte til skindet, da vi nåede tilbage til den og de to regnjakker, vi havde liggende på bagsædet.

Regnskov og regnvejr. Selvom vi blev gennemblødte, så var det en smadder fin tur.

Torsdag d. 24. januar havde vi planlagt en tur langs kysten, hvor der bl.a. skulle ligge en smuk, hvid sandstrand, hvor kongefamilien også har et sommerhus. Vi fandt stranden, men den var ikke særligt hvid, og da det var overskyet og støvregn, var der ikke meget grund til at blive. Efter at have kørt lidt rundt på må & få uden at få øje på noget interessant, og da vejret ikke så ud til at klare op, vendte vi Toyotaen og kørte tilbage mod BSB. På vejen gjorde vi holdt ved Empire Hotel & Country Club, som er et af Sultanens lillebrors projekter. Det har kostet 1,1 mia US$ at bygge stedet, der er tænkt som gæstehus for kongefamiliens gæster, men fordi byggeriet blev så dyrt, er det nu også et hotel, hvor almindelige dødelige kan indlogere sig – hvis det betaler, hvad det koster. Vi flottede os med to kander god te til blot 10B$, så vi kunne tage den voldsomme ekstravance i nærmere øjesyn, og det ER imponerende i al sin overdrivelse. (Samme lillebror har også engang i 80’erne bygget en forlystelsespark, der kostede over 1 mia US$, men investeringen kunne ikke rigtigt holde, så parken har været nødt til at sælge de fleste forlystelser igen for at reducere gælden.)

Vores bedste oplevelse torsdag var klart et besøg på posthuset, hvor vi skulle sende en pakke hjem til Mor/svigermor i Sæby. Damerne på posthuset lod sig lynhurtigt charmere af Peter, der endte med at forlade stedet med ustemplede frimærker og en førstedagskuvert til sin frimærkesamling.

Peters gaver fra de søde damer på posthuset. Nøgleringen med et frimærke fra Brunei skal på juletræet.

Fredag d. 25. var vores sidste hele dag i BSB og sidste dag med bil. Vi kørte ned i regionen Belait, og endelig lykkedes det os at finde noget dårlig vej i Brunei. Vi havde håbet at kunne finde et sted ved en flod at gå en tur eller sidde og nyde dyrelivet, men inden det lykkedes løb vi tør for vej, der var egnet til en lille personbil, og så vendte vi om og afleverede bilen.

Vi nåede hertil og ikke længere ad den temmeligt dårlige vej.
Vores sidste aftensmad i BSB indtog vi igen på natmarkedet. Menuen stod på grillet kæmpe-havsnegl, grillet norsk laks (der viste sig at være en makrel), stegte nudler og to forskellige slags pitabrød.

Lidt faktuelle oplysninger:

  • Det koster 249 B$ at leje en lille Toyota hos AVIS i tre dage.
  • 1 l benzin koster 0,53 B$ (2,50 kr) og 1 l diesel koster 0,30 B$ (1,50 kr).
  • Det koster 3 B$ pr. kg at få vasket, tørret og foldet sit tøj på adressen Simpang 117 nr. 30 i BSB.
  • En Toyota Sedan koster ca. 70.000B$ (ca. 350.000 kr).
  • En offentlig kontoransat på fx et posthus får 800-1.200 B$ (4.000-6.000 kr.) i løn om måneden. En offentligt ansat leder får ca. 4.000 B$ (20.000 kr.)om måneden.
  • Man betaler ikke indkomstskat i Brunei.
  • Grundskole og sundhedsvæsen er for statsborgere stort set gratis (der betales et symbolsk beløb på 15-25 kr pr. skoleår eller behandling.
  • Et almindeligt hus betales normalt med 200 B$ pr. måned i 15-20 år.