Vores sidste dage på Camiguin blev heldigvis en fortsættelse af, hvad vi lavede de første dage, så det blev til masser af ture på motorcykel rundt om øen, der har fine vandfald, kolde og varme kilder og nyetablerede, men forladte, sommerfuglehaver at byde på.

P og C ved vandfald
Tuasan Falls, som er et af de tre vandfald på Camiguin. Peter står med sine våde badebukser i hånden, for selvfølgelig har han lige været i.

Men bedst af alt fik vi dykket og snorklet en masse.

P og C snorkel-selfie
Snorkel-selfie fra Mantigue Island.

Søndag d. 24. februar var vi på dykkertur, hvor Peter fik en times dyk på Sunken Cemetary og bagefter et dyk ud for White Island.

Frogfish
Peter så den mærkelige Tudsefisk (frogfish) på sit dyk på Sunken Cemetary. Den er i samme familie som Havtasken og lever på havbunden, hvor den med sine finner går rundt på bunden. Den er i sandhed en underlig fisk.
Skildpadde
På White Island kom Peter helt tæt på denne Hawksbill havskildpadde. Det er altså et helt særligt dyr at komme så tæt på.

Imellem de to dyk blev vi sat i land på White Island, der egentlig ikke er en ø, men en sandbanke af det fineste, hvide koral, som hele tiden skifter facon, efter hvordan havet skubber rundt med sandet. Selvom der var andre derude, der var blevet sejlet ud med parasoller og madkurve, så fandt vi en sandspids i vandkanten for os selv, hvor vi blev varmet igennem. Og så kunne vi meget passende sidde og kigge op på Hibok-Hibok, der et par dage i forvejen næsten tog livet af os og stadig sad lidt i benene.

White Island set fra Hibok-Hibok
White Island set fra vulkanen, Hibok-Hibok.
DSCN0870
Pause på White Island med udsigt til Hibok-Hibok. (Billedet lyver ikke; vandet ER virkelig så klart og lækker-blåt.)

På vores sidste dag tog vi en båd ud til Mantigue Island, der ligger øst for Camiguin. Det koster 600 php at blive sejlet over med en båd, og så bliver man fragtet tilbage igen fire timer senere. Vi havde været en tur derovre på vores første dag, hvor Peter havde to dyk, mens Camilla snorklede, men vi ville gerne snorkle sammen og måske være heldige at se en skildpadde. Det blev ikke til nogen skildpadde, men masser af forskellige Nemo-fisk, napoleonsfisk, trompetfisk og en enkelt filippinsk fladfisk med blå pletter.

Filippinsk fladfisk
En filippinsk fætter til den danske rødspætte, som Camilla jagtede med kameraet på Mantigue.

Vi boede 8 dage på Camiguin Volcan Beach Eco Retreat & Dive Resort – vi synes godt, at navnet kunne være lidt kortere – og vi var godt tilfredse vores bungalow. Den var ikke ret stor, og der var ingen aircondition, men den var bygget efter traditionelle filippinske principper med flettede vægge og bananbladstag med masser af lufthuller, og med en almindelig ventilator var det let at få temperaturen ned på et niveau, hvor vi kunne slukke ventilatoren inden vi skulle sove. Hotellet er ejet af Gabriel, der er tysker, så der er orden i tingene, og bortset fra det alt for høje priser på dykning og snorkling, som man let kan købe sig til andre steder, så kan vi varmt anbefale hotellet.

IMG_5176
På hotellet på Camiguin var vi så heldige at dele bungalow (nr. 11) med Tuko, som det lykkedes os at få et billede af den sidste aften. Det er en gekko, som på Filippinerne bliver kaldt Tuko, fordi det er den lyd, den siger. Det er næsten lige så hyggeligt at vågne til dens kalden, som når man vågner til gibbon-sang.