Fredag morgen kørte vi mod nord til Bolzano, der er hovedstad i provinsen Sydtyrol. Vi kom tidligt, fordi vi gerne ville se grøntsagsmarkedet, men det virkede mere som souvenirboder end som et sted, hvor de lokale handlede, så vi nøjedes med en pose pistacienødder og gik videre ned til byens arkæologiske museum, der er bygget udelukkende for at præsentere historien om Ötzi, den mumificerede stenaldermand, der blev fundet i en gletcher på grænsen mellem Østrig og Italien i 1991. En stor del af museet er bygget op af forklarende plancher om gletchere, stenalderen og andre gode ting, men da vi var kommet for at se ismanden, sprang vi lærdommen over og stillede os i kø til gluk-hullet ind til den fryseboks, der nu passer fint på Ötzi. Han var godt nok lille! Ifølge Google ikke mere end 158 cm høj, men i god foderstand for en 45årig stenaldermand på 5300 år.

Nogle hollandske tvillinger har lavet denne voksfigur af, hvordan Ötzi kan have set ud på baggrund af røntgenbilleder af hans skelet. Han ligner jo en rar onkel med glimt i øjet.

Til gengæld blev vi meget imponerede over hans tøj, våben og værktøj, der også var udstillet i særskilte montre. Bukserne – der er to bukseben fastgjort med remme til hans bælte – er fint syet sammen af massevis af små stykker gedeskind, og hans sko var lavet med sål af halm, der har fungeret godt som underlag på sne og is, med bjørneskind ind mod foden. Skeden til hans dolk og koggeret til hans pile var kunstfærdigt og dygtigt lavet af skind, og han havde en økse med et øksehoved af rent kobber, så han har ikke været nogen hr. hvem-som-helst.

Bolzanos hyggelige handelsgade.

I vores guidebog står der, at Bolzano har et udmærket museum for moderne kunst. Det er løgn! Aldrig nogensinde har vi ødslet 2 x 7€ ud på noget så tyndt og ligegyldigt.

Peter fingerer interesse i et af de ligegyldige værker på Bolzanos museum for moderne kunst.
Det absolut bedste værk på museet for moderne kunst. Farvekridt og modelervoks på A4-papir.

I denne weekend er der Dragefestival i en by i nærheden af vores hytte, der hedder Baselga di Piné. Byen ligger ved en sø, der danner grundlag for festivalen, hvor lange robåde udstyret med dragehovede i front og dragehale agter med 20 roere + styrmand (m/k) + takt-trommeslager ror om kap. Som opvarmning til festivalen cyklede vi rundt om søen samt en nordligere beliggende sø og kunne meget praktisk indtage vores frokost ved søbredden, mens vi ventede på at konkurrencen skulle gå i gang.

The Green Dream Team

Eftersom det ikke var KARER ApS, der stod for arrangementet, var alting naturligvis håbløst forsinket, og da vi kun havde betalt parkering til kl. 14, nåede vi ikke at se et eneste race, inden vi var nødt til at køre tilbage til bilen for at undgå en bøde. Men bådene var vældigt fine.

I dag, søndag, drog vi igen af sted mod Bolzano, men denne gang iført cykeludstyr. Vi parkerede bilen og købte billetter til os selv inkl. cykler til toget mod byen Brixen, der ligger midtvejs mellem Bolzano og Brenner-passet. Derfra går der en cykelrute ad fine cykelstier hele vejen tilbage til Bolzano. (Og jo, cykelruten går i princippet også den modsatte vej, men eftersom Brixen ligger ca. 200 meter højere end Bolzano, valgte vi den “ben-venlige” tur.)

Den meget gamle domkirke i Brixen, samt en meget tilfreds Peter, der lige har købt to velsmagende Landjägerwurst hos den lokale slagter.

Ruten går igennem små hyggelige og smukke byer langs floden Eisack, og på de 48 km fik vi set en masse smukke huse, gamle imponerende kirker fra den allertidligste middelalder, fantastiske overdækkede træbroer og gamle jernbanetunneler, der – heldigt for os cyklister – nu bliver brugt som cykelstier. Alt sammen eksempler på dygtigt og veludført håndværk. Det var en super dejlig tur.

Cykelruten går igennem hovedstrøget i landsbyen Klausen, hvor alle husfacaderne var helt fantastiske.
En virkelig smuk, gammel overdækket bro, der vidner om håndværksmæssig dygtighed, dom er svær at finde i dag.

I videoen herunder har vi filmet noget af turen gennem en af de gamle jernbanetunneler. Det er en særlig oplevelse at cykle sådan et sted.

Lidt faktaoplysninger:

  • Sydtyrol er en del af det gamle Østrig-Ungarn, men blev i 1919 “tvangsindmeldt” i Italien. Det har gennem tiderne skabt en del uro, da den overvejende tysktalende befolkning følte større tilknytning til Østrig. I 70’erne fik provinsen derfor udstrakt selvstyre, og tysk er stadig det mest talte sprog. Alle bynavne og skilte er skrevet på både tysk og italiensk.
  • Sydtyrols Arkæologiske Museum, hvor Ötzi holder til, er et must, hvis man er i Bolzano. Billetten koster 9€ for en voksen, så det slår ikke bunden ud af feriebudgettet. Og så har museet opfundet familiebilletter, så én voksen med x antal børn under 16 år også kun betaler 9€, mens to voksne inkl. børn under 16 koster 18€. En fin måde at sørge for, at børnefamilier ikke bliver ruineret som ved en Tivoli-tur.