Hvis nogen skulle være i tvivl, så blev feriens første fisk fanget af Peter i mandags, og han har pralet lige siden. Det var en fin stalling, som blev stegt i smør på panden og fungerede som frokostforret inden de daglige mayonnaisemadder.

Peter og feriens første (og også indtil nu eneste) fangst. Kroaterne lovpriser stallingen som en fantastisk spisefisk, og kødet var også -trods mange ben – meget lækkert.

Ellers har vi brugt feriens første dage i Kroatien på at blive bekendte med nærområdet, og her er heldigvis alle gode muligheder for at cykle. Selvom her er bakker alle vegne, så er det ingen sag at forcere vejene, når man har et par gode mountainbikes. Det vigtigste er at huske, at få masser af vand med, for her er VARMT, og vi har lynhurtigt svedt morgenteen ud i vores medbragte grønne KARER-t-shirts. På vores første cykeltur kørte vi op til en borgruin, der ligger omkring 5 km fra vores hytte. Af en ruin at være var i hvert fald de indvendige trækonstruktioner virkeligt velbevarede, så nu er Peter naturligvis helt syg for at få fingre i en kroatisk ruin og sætte den i stand til fremtidige sommerferier. Som bygningskonstruktør er der åbenbart ingen restaureringsopgaver, der er for håbløse, når blot arkitekturen og bygningsværket fra starten har været i orden. En cand.mag. i samfundsfag og dansk har ikke umiddelbart samme evne til at se mulighederne i forfaldne huse, men det er i hvert fald ikke svært at se, at det en gang for ikke så længe siden har været et rigtig flot hus.

Borgen til venstre og borgens kapel til højre. I midten en masse højt vildtvoksende naturgræs, som vi heldigvis ikke skal slå med buskrydder. Det er lang tid siden, der sidst er nogen, der har holdt haven her, men der stod hovedløse statuer og smuldrende springvand i haven, så engang har det været rigtig smukt.

Som tidligere nævnt bor vi nabo til en stor og fiskerig flod, der danner grænse ind til Slovenien. Udover fisk er der også masser af frøer, der nyder godt af al den friske ferskvand, og vi hører deres kvækken, uanset hvor vi sidder, står eller cykler i nærheden af Kupa. Derfor er der selvfølgelig også storke i området, og selvom Ribe er en smuk by, så ville vi altså også vælge at stifte familie i Kroatien i stedet for Ribe, hvis vi var storke, for her slipper man for at slås mod regn og kulde, og mad er der masser af.

En fin storkerede med tre unger, der bare venter på at komme på vingerne. Selve reden fungerede også som rede for mindst ti småfugle, der fløj ind og ud af grenene.

I dag kørte vi lidt på må og få langs floden og endte ved en landsby, hvor der for foden var en parkerings-/vendeplads, og “vejene” op i byen var græsklædte stier. Vi har aldrig været i en by i Europa, hvor der er en fungerende kirke, men ingen asfalt, men de findes altså i Kroatien. Til gengæld myldrede floden med store stalling, som I kan se på videoen herunder.

I en anden landsby, hvor der er en grænsepost og bro over floden, hvor vi tilfældigt kom forbi i dag, var der lige startet en ceremoni ved grænseposten, hvor der var en gruppe kroater klædt i nationaldragt, der syngende begav sig ud på broen over Kupa. Fra den slovenske side kom der en tilsvarende gruppe mennesker, og midt på broen standsede alle, mens kroaterne sang deres sang færdig. Derefter sang slovenerne en sang, og så sagde en mand, der havde borgmester-pondus en masse fine ting, som fik alle på broen til at nikke samstemmende. På det tidspunkt gik vi tilbage til Kroatien, hvor grænseposten midlertidigt var sat ud af funktion, for vi forstod ikke alle de rigtige og fine ting i talen, men det var meget rørende. Vi troede, at ceremonien havde noget at gøre med en fejring af en våbenhvile i forbindelse med borgerkrigen i 90’erne, men en tur på internettet har forklaret os, at de fejrede d. 1. juli 1991, hvor Slovenien og Kroatien i fællesskab valgte at forlade Jugoslavien, hvilket startede krigen på Balkan, så der har nok ikke været en tilsvarende fest på grænsen mellem Kroatien og Serbien i dag :-/

Det virkede som om, at politiet var udkommanderet til at holde orden på “masserne”, for der holdt to politibiler parkeret ved grænseposten, men politifolkene var glade og smilende og sørgede for, at folk kom frem, så de kunne høre og se.

I morgen har vejrudsigten lovet regnvejr, men vi har heldigvis planer om at besøge hovedstaden, Zagreb, så vi slipper forhåbentlig for de værste mængder regn.