D. 20. januar kørte vi omkring 370 km fra Oaxaca til byen Juchitan i den østlige del af staten Oaxaca.

Vi kom igennem et meget anderledes landskab på vejen fra Oaxaca i bjergene til Juchitan ved Stillehavskysten. Det var knastørt og fyldt med kaktusskove. Det lignede overhovedet ikke noget, vi har set før, men det var den perfekte kulisse til en westernfilm.

 

Vi ved jo alle godt, hvordan en agave ser ud, men agaverne i Mexico kan altså blive MEGET store.

Juchitan blev i 2017 meget ødelagt af et kæmpe jordskælv, der havde epicenter et stykke ude i Stillehavet, og byen bar stadig tydelige præg af, at genopbygningen slet ikke var færdig. Byen bar også tydeligt præg af, at det ikke er hver uge, der kommer udenlandske turister, så vores hotel – der uden sammenligning var den mest smarte og velfungerende bygning i hele kommunen – var indrettet på, at man naturligvis opholder sig udenfor ved poolen med sin medbragte musik til midnat, for hvis der er noget, en mexikaner sætter pris på, så er det en god fest. Vi er på den måde ikke særligt mexikanske og har det bedst med fornuftige sengetider, men med en pose medbragt kylling fra KFC og nogle kolde øl lykkedes vi med at finde ind til vores indre mexikaner og holde ud til kl. 23.00.

Det absolut bedste ved Juchitan var, at byen ligger tæt på Stillehavet. På vores mange ferier i Asien har vi et utal af gange besøgt strande, der har fået navnet “Lonely Beach”, og de har uden undtagelse været overrendte af turister.

Peter venter på frokost efter en skøn dukkert i Stillehavet. Der var absolut intet at snorkle efter ud for stranden, men den fine sandbund var meget børne- og fodvenlig, og havet var dejligt.

Klik på videoen herunder for at se vores “hemmelige strand”, som vi havde stort set for os selv.

Ca. en times kørsel fra Juchitan fandt vi Playa Cangrejo, hvor der lå en super god og hyggelig restaurant med fine bade- og omklædningsforhold helt nede på stranden. Vi kan kun anbefale deres blæksprutte med chilisovs og salat.

Det er ikke hver dag, at man oplever gribbe og ørne på stranden, men her har en ørn fundet en fisk, og straks sidder fire gribbe og venter på, at der måske bliver en rest til dem. Gribbene ser vi over alt i stort antal.