Efter en uge i junglen under lidt spartanske forhold var det fint at checke ind på vores hotel, Hotel Chablis, i Palenque d. 4. februar, hvor der var masser af varmt vand, masser af vandtryk og ingen strømafbrydelser. Til gengæld havde vi i 2½ uge opholdt os i områder, hvor der ikke var specielt varmt, så vi skulle på ny vænne os til dagtemperaturer på tæt ved de 30, men den slags er jo et luksusproblem.

Første punkt på programmet i Palenque var at finde en frisør til Peter. Vi stod længe og kiggede på denne plakat i forretningen for at finde den helt rigtige stil til Peter.
I stedet for at vælge en frisure fra plakaten valgte Peter i stedet frisøren om at klippe ham pænt, og det lykkedes rigtig godt.
Palenques største attraktion for turister er den mayaruinby, der ligger ca. 4 km uden for byen; ruinbyen hedder også Palenque, så forvirringen er total. For en gangs skyld var der ganske mange andre turister, og alle de store pyramider var spærret af, så oplevelsen var ikke nær så enestående, som da vi besøgte Bonampak og Yaxchilan.
Udover mayaruiner kan Palenque byde på vandfald, hvis man kører 20 km mod syd. Her står Camilla foran Misol-Ha, der er 35 højt.
Misol-Ha bød også på dette væsentligt mindre vandfald, der ligner noget som en hoteldesigner kunne have lavet til et smart lobby-område.
Ved en kiosk, hvor vi var inde at købe kolde colaer, havde et par unge mænd åbnet en mexicansk udgave af Ikea.
Omkring 50 km syd for Palenque ligger området Agua Azul, der er en lang række af mindre vandfald, som er yderst fotogene.

Der er et højt indhold af kalciumcarbonat i vandet i Agua Azul, hvilket giver den flotte blå-grønne farve. Der er flere steder, hvor man må bade, og den slags skal man som bekendt ikke sige to gange til Peter, hvilket nedenstående video fint viser, hvis du klikker på linket.