Vi havde booket fem overnatninger på øen Isla Grande ud for den caribiske kyst med forhåbning om at kunne snorkle og eventuelt booke en dykkertur. Det kan godt være, at øens navn betyder Den Store Ø, men det var den overhovedet ikke. Der er INGEN veje på øen; kun en betonsti langs vandet ca. en tredjedel af øen rundt, så efter ca. en time havde vi set, alt hvad der var at se, og det var ikke meget. Bevares, havet havde en meget fotogen turkisblå farve, men der var intet at snorkle på, så da vi havde siddet 20 minutter på øens sydlige strand og kigget på det pæne vand, blev vi en anelse rastløse.

Det lykkedes os at fordrive to dage på Isla Grande, og vi blev kun så længe, fordi vi havde booket værelse på Paradise Island Beach Hotel, hvor personalet var overmåde venligt og servicemindet, og hvor kokken lavede en skøn paella.
Man bliver sejlet i små motorbåde ud til Isla Grande, og det koster $2½ pr. person. Så bliver man til gengæld også sat i land lige ved det hotel, hvor man skal bo. Vores hotel havde adresse ud for Den Sorte Kristus.

Eftersom vi afkortede vores ophold på Isla Grande, fandt vi i stedet en toværelses lejlighed ved San Carlos på Stillehavssiden af Panama. Stedet var som sådan ikke noget særligt, men der var en fin strand kun et par km væk, og så gav det os mulighed for selv at lave mad.

Er der noget som grillstegte spareribs med tomatsalat? Ovenpå rigtig meget friturestegt mad de sidste uger, var det skønt med et fedtfattigt aftenmåltid.
Ca. 40 km fra San Carlos ligger byen El Valle de Antón, hvor nogen har fundet på at sælge billetter til en vandresti, der leder hen til en gruppe af træer, med firkantede! stammer. Det nummer faldt vi for, og vi kan afsløre, at de firkantede træer ikke er spor firkantede (det ved dem, der sælger billetterne vist også godt selv, for der var sat skilte op ved ALLE de “firkantede” træer). Men nu havde vi jo ligesom betalt for at se dem, og så skulle de også fotograferes.
El Valle de Antón ligger i bunden af en for længst udslukt vulkan, så derfor har området et lidt køligere og mindre tørt klima end resten af Stillehavskysten. Det er lidt svært at se på billedet, men her er vi gået op til et ganske højt vandfald.
Hvor der er vandfald, er der floder, og er der floder, er der som regel også en bro. Her står Peter og pjatter på en meget gyngende hængebro, der gynger ekstra meget, når man hopper på den.
Da vi kom over på den anden side af hængebroen, kunne vi tage dette billede. Meget betryggende, at den wire, der holder broen er knækket og efterfølgende “repareret” med en stump reb. Safety first!
I forbindelse med vandfaldet var der etableret en rigtig fin pool til at bade i. Forfriskende med en dukkert ovenpå en travetur på en times tid.