Vi er for længst kommet hjem og er i fuld gang med hverdagen, men vi synes lige, at vi vil have feriens sidste tre dage i Bangkok med her på bloggen. Når vi rejser til Sydøstasien med udgangspunkt i Bangkok er start og afslutning af ferien ret ens fra år til år – god massage, lækker mad, besøg hos skrædder, handle i MBK, kigge antikforretninger og dingle rundt på lejet motorcykel. I Bangkok virker tingene bare, og folk er søde & rare, så det er kun til at blive glad af.
Denne gang fandt vi på en af vores ture rundt på motorcykel et fødevaremarked, der selv efter thailandske forhold bød på et par overraskelser. Vi gætter på, at markedet fortrinsvist henvender sig til den kinesiske del af bangkoks indbyggere. Der er åbenbart ikke noget, der ikke kan spises. Vi har smagt biller og larver før, men karkelakker? Se et lille udvalg i videoen herunder.

Der er heldigvis helt andre boller på suppen hos Bangkoks eneste gadekøkken med en Michelin-stjerne, Jay Fai. Sidst vi var i Bangkok forsøgte vi at komme derind at spise uden held, men denne gang skulle det være. Det er en temmelig kompliceret proces at få et bord, men til gengæld er det den eneste måde, man kan få lov at smage det, der må være verdens bedste krabbeomelet.


Der er mange ansatte hos Jay Fai, der vasker op, snitter grøntsager, rydder af bordene og alt muligt andet, men i sidste ende er det Jay Fai selv, der laver ALLE retter. Hun er 75, men det forhindrer hende ikke i at svinge diverse wok-pander i timevis. Alle retter bliver lavet på kul, og det er fantastisk at se hende arbejde. Kig selv denne video:
Jay Fai er en fiskerestaurant og har en del forskellige retter på menukortet. Nu hvor det endelig lykkedes os at komme derind, valgte vi at bestille tre forskellige retter, men der er ingen tvivl om, at det er Jay Fais signaturret, krabbeomelet, der var bedst. Den lille video herunder viser, hvor flot den var, og hvor meget krabbekød den indeholdt, og den smagte præcis lige så lækkert, som den ser ud.
Den sidste dag valgte vi at tage en bådtur op ad en af Bangkoks kanaler, der stadig fungerer som hovedfærdelsåre. Det kostede 20 bath (4 dkr.) pr. person at sejle med helt til endestationen, og af en eller anden grund kostede de 22 bath at komme tilbage.

At sejle ad kanalerne giver det samme indtryk, som når man kører tog – man får set byens bagside. Og kanalbådene sejler ganske hurtigt. Se denne video, hvor moderne byggeri og buddhistiske templer blander sig med hinanden.

Vores fly retur til København afgik kl. 00:50 om natten, hvilket vi i udgangspunktet havde været lidt ærgerlige over. Det viste sig dog at være super fint, for kort efter afgang i Bangkok blev der serveret mad (og vin), så blev lyset slukket i flyet, og alle faldt i søvn. Vi landede i København kl. 06:30 og har næsten intet mærket til jetlag, så vi er begyndt at kigge efter billetter med samme returflyvning til næste år.

Hej Camilla og Peter
Tak for afslutningens beskrivelsen af jeres lange ferie.
Dejligt med disse rejsebeskrivelser, når postkortene ikke vil komme til DK.
Jeg kan allerede nu forestille mig, hvilket billede der vil komme til at “pryde”, den kommende indbydelse til Peters fødselsdag. Tager jeg helt fejl???
Knus Mor
LikeLike
Vibeke har i hvert fald ønsket sig billedet af Agurk-Peter på dette års julekort, så det skal nok blive brugt 😉
LikeLike