Torsdag, fredag og lørdag lejede vi en scooter, hvilket udvidede vores aktionsradius betragteligt.

Det overrasker vel ingen, at Peter får os hurtigere gennem Roms trafik end selv den mest indfødte italiener. Den megen øvelse i at zigzagge sig gennem trafikken i Asien fornægter sig ikke.

Vores første udflugtsmål på den lejede scooter blev Via Appia.

Der er jo den helt særlige ting med Rom, at man hele tiden bliver konfronteret med ca. 2500 års historie; og det er ikke bare historie buret inde i museer, men historie man hele tiden ser, går på og er omgivet af. Og verdenshistoriens vel mest kendte vej, der snorlige starter ved en af Roms byporte og først stopper ved byen Brindisi i Italiens ‘støvlehæl’, er naturligvis stadig en offentlig vej med privatboliger, selvom vejens beskaffenhed ikke egner sig særlig godt til moderne transport, som nedenstående video viser:

Nu hvor vi havde taget et hovedspring ud i Romerrigets store fodspor, var vi naturligvis også forbi Forum Romanum. Da vi for 10 år siden var i Rom, var der mange turister, men denne gang er det vanskeligt at få øje på andet, og hvert andet menneske taler med sikkerhed ikke italiensk, så der er kø til alle seværdigheder. På trods af de mange turister, kan man sagtens nyde Forum Romanum, for området er stort nok til, at de mange, mange mennesker trods alt ikke fylder nær så meget som de mange imponerende ruiner af templer, kirker, huse osv.

Disse hvælvinger stammer fra en 500 år gammel kirke. Det er en imponerende konstruktion. (Peter er den lille ‘ting’ i hvid skjorte og grå shorts, der ikke når mange fag op i kirkens midterste og største bue.)
Der er to triumfbuer på Forum Romanum. Her står Camilla foran den, der hylder sejren over Judea i år 70.
Vi ved det jo godt. Romerriget erobrede og plyndrede og tog slaver med hjem, men de sørgede altså også for rent drikkevand og kloakering. Især det sidste er vi i KARER ApS store fans af, så se lige, hvor dygtige nogen var til at lede spildevand væk for mere end 1500 år siden.

Til sidst er her en video, der viser et vue fra Palatinerhøjen (én af de syv høje, som Romulus og Remus byggede Rom på) ud over Forum Romanum:

Selvom man næsten ikke kan se det pga. de mange turister, så har vi også været forbi Den spanske Trappe.

Os, der har set ‘Prinsessen holder fridag’ med en skøn Audrey Hepburn, husker naturligvis ‘Sandhedens Mund’. Det ikoniske relief ligger ved en kirke, hvor der ikke er kø, men til relieffet er der en velvoksen kø af især asiater, der bruger skrækkelig lang tid på at tage selfier. Det havde vi ikke tålmodighed til, så vi nøjedes med et billede på skrå, mens det ene hold asiater afløste det andet.

I kirken var der i vanlig katolsk stil en souvenirbutik, hvor vi kunne købe et lille relief af Sandhedens Mund til juletræet.

Ind imellem de mange impulser fra historiens vingeslag fandt vi også tid til, at Peters ‘andekrøller’ ved ørerne blev studset. Frisørbesøg er altid en god oplevelse.

Der er ikke tale om optisk bedrag. Herrefrisøren, der gav Peter en aldeles fremragende klipning, var bare ikke højere.

En spytklat og tre englehop fra Vatikanstaten ligger Mercato Trionfale, der får Torvehallerne på Israels Plads til at ligne noget sjusk, og siden vores lejede lejlighed er udstyret med fire kogeblus og udmærkede gryder fra Ikea, har vi to gange valgt at købe ca. 1,3 kg skaldyr og frisk pasta og lave aftensmad. Det lykkedes vi rigtig godt med.

Et lille udsnit af udvalget fra ‘vores’ fiskehandler.
Smagen var ikke mindre lækker end det visuelle udtryk.

Omtrent 50 km øst for Rom ligger Tivoli. Da Carstensen lavede sin forlystelseshave i København og valgte at kalde den Tivoli, må han have hørt om bl.a. Villa d’Este i Tivoli fra de mange danskere som fx Thorvaldsen og H.C. Andersen. Romerske kejsere og rigmænd har i århundreder brugt Tivoli som sommerresidens, og kejser Hadrian fik år 118-138 bygget en sommerbolig mm. på 120 ha i bekvem afstand af den varme hovedstad. Den virkelige juvel er dog Villa d’Este, der blev bygget af en kardinal (én af Lucrezia Borgias sønner) fra år 1550-1575. Villaen i sig selv er meget imponerende, men haveanlægget er det virkelige vidunder.

Villa d’Este har været privat bolig indtil efter 2. verdenskrig, og udsmykningen har ikke manglet noget.
Men Hippolytte d’Estes virkelige genistreg er de utallige fontæner, kilder og springvand både inde og ude. Der er ikke et sted i villaen og haveanlægget, hvor man ikke kan høre rislen af vand.
Det er vanskeligt at vælge, hvilke af de imponerende fontæner og vandfald vi skal vise billeder af, men der er ingen tvivl om, at dette er det mest imponerende scenarie. Floden Aniene leverer alt vandet – der i øvrigt stadig er udmærket drikkevand – inden den løber ud i Tiberen, der stadig leverer vand til Rom.