(Et par iPhone-brugere, der får indlæggene på vores rejseblog på nyhedsmail, har meldt tilbage på de sidste to indlæg, at billederne ikke er med i e-mailen. Vi kan ikke rigtigt finde ud af, hvorfor det sker, men vores bedste gæt er, at det skyldes en dårlig internetforbindelse her fra, hvor vi ind imellem befinder os LAAAANGT væk fra det meste. (E-mailen genereres automatisk, når vi publiserer indlæggene.) Hvis du får dette indlæg som nyhedsmail, og billederne mangler, kan du bare klikke på overskriften; så ryger du direkte ind på indlægget på selve rejsebloggen og kan se & læse det hele der.)

Bunaken er en lille flad L-formet ø, der ligger ca. tre kvarters sejlads fra Manado. Øen er omgivet af koraller hele vejen rundt og er derfor et ideelt sted til snorkling og dykning. Der sejler en passagerfærge til øen fra Manado hver dag om formiddagen, og det koster 50.000 IDR (25 kr.) pr. person at komme med. Nå nej, det er forresten ikke hver dag, færgen sejler. Søndag holder personalet fri, så eftersom vi havde booket fire overnatninger på Bunaken startende søndag, var vi nødt til at finde på noget andet. Heldigvis er Peter god til at komme i snak med alle mulige, så en sød servitrice kunne fortælle, at vi skulle køre mod nord langs kysten til landsbyen Bahowo. Der ville vi kunne få en båd til at sejle os over. Og ganske rigtigt; for 200.000 IDR (100 kr.) fik vi en privat båd til at sejle os til Bunaken og sætte os og vores kufferter i land på en strand omkring 100 meter fra vores hotel.

Så er vi på vej til Bunaken.
Det var stadig Camillas fødselsdag, da vi landede på Bunaken, så med Peters mellemkomst blev det til endnu en fødselsdagskage; denne gang en slags frugtbudding serveret i kokosnød. Det er ikke skidt at fejre fødselsdag i Indonesien.

På Bunaken er der ingen biler og ingen “rigtige” veje. Der er en (delvist) stenbelagt ca. to meter bred sti rundt om omtrent halvdelen af øen, og hvis du bor andre steder, må du sejle, hvis du skal nogen steder. Vi lejede en motorcykel om mandagen og nåede vist at køre på samtlige stier og “sideveje” på hele øen. Ingen steder er der privat strand, så hvis der er en sti ned til vandet, kan man blot gå derned, tage snorkelgrej på og få en super god oplevelse.

Dette billede viser meget godt, hvor utroligt mange fisk koralrevet ud for Bunaken har at byde på, og sådan var det uanset, hvor vi gik i vandet. Mangfoldigheden af koraller og fisk var helt enorm.

Når der er så mange fisk, er der selvfølgelig også nogen, der fisker. På en lang mole sad en flok drenge og fiskede med snørrer med en lille krog med hvidt brød på, og det gik hurtigt med at hive småfisk i land.

Selvom fiskene var små og næsten kun bestod af skind og ben, har drengenes mødre helt sikkert formået at forvandle dem til en god aftensmad.

På vores tur rundt på øen kom vi forbi en skole, som vi gjorde holdt udenfor for at få noget koldt at drikke. En lærer så sit snit til at tage sin klasse med ud til os, så børnene kunne øve lidt engelsk i kategorien: “Hello mister, what’s your name?” Vi er meget imponerede over børnene herude, der har et vældigt gå-på-mod i forhold til at kaste sig ud i den smule engelsk, de kan. At ville prøve er det bedste udgangspunkt i forhold til at blive bedre til noget som helst. Til sidst sang børnene en indonesisk børnesang for os, som man kan høre ved at klikke på videoen herunder.

Også oven over vandet var der dyreliv, bl.a. en masse sommerfugle. I det hele taget ser vi mange sommerfugle, så snart vi er udenfor de store byer, men de er ikke særligt flinke til at sidde stille, så vi kan fotografere dem.

Her er det dog lykkedes Peter i bedste David Attenborough-stil at snige sig ind på en sagesløs sommerfugl.

Hvor der er sommerfugle, er der naturligvis også sommerfuglelarver, og de kan være meget farvestrålende og udstyret med et hav af antenner og andet godt, som videoen herunder kan bevidne.

Bunaken er fortrinsvis kristent, så det er helt uproblematisk at finde en kold øl. Her er der blevet dækket op til en solnedgangsøl med udsigt til molen.

Desværre havde vi halvandet døgn med non-stop regnvejr, mens vi var på Bunaken, men den sidste dag tørrede det endelig op over middag. Det benyttede vi os af til at hyre en lokal mand og hans båd til at sejle os over til den nærliggende ø, Silikan, for at snorkle. Det er ikke optimalt at snorkle efter et voldsomt regnvejr, fordi der bliver skyllet en masse sediment ud i havet, der gør det grumset og forringer sigtbarheden, men vi fik i hvert fald bekræftet, at de små øer ud for Manado har et utroligt dyreliv. Klik på nedenstående video og se selv:

Da vi efter fire overnatninger på Bunaken skulle tilbage til Manado, var det torsdag, så vi skulle med den offentlige passagerbåd om formiddagen. Bortset fra at det skulle vi så ikke alligevel. Der skal nemlig være præsidentvalg i Indonesien d. 14. februar, så alle lokale politikere på Bunaken havde “beslaglagt” de tre offentlige passagerbåde fra Bunaken, så de kunne komme til Manado og deltage i et kæmpestort vælgermøde. Altså måtte vi endnu en gang finde en alternativ måde at komme hen over den strimmel vand, som Lonely Planet skriver, det er så let at passere. Heldigvis var manden med snorkelbåden, Frans, fra dagen i forvejen frisk, så det hele lykkedes. Mon Venstres folketingsgruppe på Læsø også bare kunne annektere Læsøfærgen i forbindelse med et folketingsvalg i Danmark? Nok ikke, men det er nok ikke kun os, der kan huske dengang Ritt Bjerregaard fik en Storebæltsfærge til at vente, så hun kunne komme hjem fra møde i Jylland😁.