Efter fem dage ved vandet flyttede vi teltpælene ind i landet til den lille by Khao Sok, der kan takke den nærliggende nationalpark af samme navn for sin velstand. Khao Sok by er i og for sig ganske hyggelig præget af backpackermiljø og unge mennesker, der kommer for at hike i nationalparkerne i området. Miljøet var derfor helt anderledes end i Khao Lak. Vi fremtryllede som sædvanligt en scooter, så vi kunne komme rundt uden at bruge bilen i de fem dage, vi var der.

Nationalparken i Khao Sok skulle efter sigende både have en del vilde tigere og elefanter, men dem så vi ikke noget til. Vi valgte at booke både et heldagstrek (12 km over 7 timer) og et nattrek (3 km over 2 timer), hvilket begge var gode oplevelser, da det er en fin nationalpark, der har masser af byde på til fornuftige priser: heldagstrek 1600 THB pr. person (320 dkr) og nattrek 800 THB pr. person (160 dkr). Vi oplevede en del dyr og fik taget gode billeder af dem, der sad stille, som billederne herunder viser.

Her en langhalet macaque-abe, der var overalt; selv på terrassen ved vores hytte. Det er en virkelig opportunist.
Her har Peter fået fingre i et vandrende blad. Læg mærke til “fødderne”. Vi tror, det er den, der har fat i Peter.
Bladkroner kan bruges til meget. Her har en flagermus fundet sin soveplads for dagtimerne.
Parken inderholder et utal af edderkopper, som desværre er utroligt svære at fotografere, men her fandt vi en “linselus”, som gerne stillede op midt i sit flotte spind.
Vi så forskellige vandrende pinde, men denne på ca. 25 cm og med fine nuancer af brun skilte sig ud i forhold til den meget flotte lysegrønne bladfarve, som de fleste har.
Disse små kamæleoner så vi flere af på vores nattrek. De er mægtig fine med deres stive “børster” på ryggen. De føles som at røre ved tænderne på en kam.
En enkelt slange så vi også på vores nattrek; en pit viber på ca. 1 meters længde.
Vi så rigtig mange skorpioner på nattrekket, men den helt store på ca. 8 cm fandt vi kun, fordi nogle tyske drenge havde en UV-lygte med.

På trods af de mange km i uvejsomt terræn gennem nationalparkens regnskov, var der også tid til en frokostpause ved en pool neden for et vandfald. Her sørgede vores guide for fried ris med kylling og ananas samt sticky rice med mango til dessert. Hele menuen blev afsluttet med te kogt i bambusrør over bål. What’s not to like?

Her ses “prinsessen” med afternoon-tea ala bamboo.

På vores mange motorcykelture rundt i området prøvede vi at fine “hemmelige” strande og flere varme kilder. Det blev dog mest af alt trekkingture, arrangerede bådeture, tempelbesøg og et stop ved en lokal fejring af Børnenes Nationaldag i Thailand.

Det siges, at man kan leve på en sten (det er ikke rigtigt!), men dette træ formåede faktisk næsten at leve på en sten.
På vores ture ser vi ofte mange fine dyr, og her fanger vi en flot blårrygget Kingfisher. Det er virkelig en fugl, som formår noget med farver.
Her er Camilla kommet i blød. 42 grader er VIRKELIG varmt. Specielt når man i forvejen kører rundt i 32 grader på motorcykel. Vi ville have foretrukket cold springs om muligt.
I Khao Sok Nanalpark ligger en kunstigt skabt sø, som følge af bygning af et hydroelektrisk værks dæmning. Vi købte en to timers bådtur i den smukke “vandpark”. Et sandt turisthelvede, men meget smukt. Vi betalte 2200 THB (440 dkr) for en privat båd.
Vi oplevede også på et tidspunkt at blive frataget rettigheden til vores eget kamera, da en ældre dame 100% vidste, hvordan “de billeder” skulle tages. Her ses et eksempel på det perfekte asiatiske billede. Enig?

Vi har de mange gange, vi har været i Thailand, altid oplevet festdage på skoler, hvor børn har været klædt ud og danset. Vi har altid troet, at det var noget i relation til skolestart efter ferie eller noget i den retning, men i år blev vi oplyst af en lokal ranger om, at man har en nationaldag for børn i Thailand. Så nu kan vi bedre forstå, hvad det er, vi har oplevet gentagne gange på vores rejser i Thailand. Vi gætter på, at førstepræmien var en spritny cykel, daden stod på pladsen indhyldet i bobleplast. Klik på videoen herunder for at se begejstringen hos både de optrædende og tilskuerne.

Som en sidste kadeau til den sagnomspundne “Shower Cap Club” også forkortet SCC nedenstående foto.