Lad os starte med at aflive eventuelle myter om, at det er svært at være turist i Sydkorea (eller i hvert fald Seoul). De fleste kan tilpas meget engelsk til, at alting kan lade sig gøre, og ALLE! er enormt hjælpsomme og venlige. Der er simpelthen ikke noget at betænke sig på, hvis man har lyst til at dykke ned i asiatisk kultur.

Sydkorea har et areal, der er godt det dobbelte af Danmarks, men til gengæld er indbyggertallet 52 mio. Ca. halvdelen bor i Seoul inkl. forstæder, så det er en gigantisk by. Men det lægger man faktisk ikke mærke til, når man går rundt. Vi boede super centralt i gåafstand til byens gamle paladser og de største markeder, og vi var på intet tidspunkt generet af gade- eller trafikstøj. Seouls metrosystem fungerer upåklageligt, og vi fik købt “togkort” i lufthavnen, så vi slap for at tage en taxa ind til byen; billig og behagelig transportform.

Vi har været oppe i Seouls radio- og tv-tårn,hvor man har en fin udsigt over byen 360 grader rundt. Det er naturligvis helt umuligt at tage et retvisende billede af byens enorme areal, men her er et lille udsnit, der viser, hvordan byen “bugter” sig ud mellem bjergene. Ifølge traditionel folketro ligger Seoul beskyttet af fire bjerge, hvoraf Namsan, som radio- og tv-tårnet står på, er et af de fire.
Der er masser af mennesker på gaderne om aftenen, og det vrimler med madboder og butikker over alt. Vi har skullet vænne os til, at byens liv ikke kun fungerer på gadeplan, men også på 2., 3. og 5. etage.
Her har vi været heldige at få bord på en restaurant, der serverer koreansk barbecue, som man selv sidder og steger ved bordet. Og man skal virkelig være heldig for at få et bord på restauranter med udendørs servering; de fleste steder står folk i kø, men så er der heldigvis “kø-taburetter”.

Til vores store overraskelse har vi ikke set et eneste tempel eller en padoge i Seoul, men et opslag på Wikipedia har lært os, at størstedelen af befolkningen i Sydkorea er  ateister. Ca. 30% er kristne, mens under 10% bekender sig til landets oprindelige tro, buddhisme.

Koreanere er fuldt ud villige til at gå rundt i lejet, traditionelt tøj en hel dag, hvor en turist fra Danmark – som billedet viser – har det bedst i sit eget tøj. Det vrimler med butikker, der udlejer Hanbok, som direkte oversat betyder koreansk tøj. Det er værd at vide, at hvis man dukker op i Hanbok ved de nationale museer, så er der gratis adgang. Vi ved ikke rigtigt, hvad det koster at leje tøjet, men det kostede os 6.000 won (30 dkk) at komme ind, så man skal nok være til fancy outfits før det giver mening at leje tøj, der ser meget varmt ud at have på i Seouls 28 grader.

Der er en del turister i Seoul, og de fleste er koreanere, så der er en masse at se på.

Vi har besøgt Seouls ældste og største kongepalads, Gyeongbokgung, hvor vi kl. 10 så vagtskiftet + en masse koreanere i lejet hanbok-tøj.
Vagternes uniformer er meget farvestrålende og kan snildt hamle op med livgarden på Amalienborg.
Bygningerne på paladsområdet er imponerende og meget fint dekoreret, men møbler er der ikke mange af.
Tæt ved Gyeongbokgung ligger Sydkoreas Folkemuseum, der har gratis adgang. Det giver en både tidsmæssigt lang og ganske bred indføring i koreansk kultur lige fra disse to dørposter, der skal holde onde onder væk og velsigne dem, der går ind ad døren, til klædedragter og “julemærker”. I Sydkorea går overskuddet fra salg af julemærker – der reelt er frimærker til breve, der markerer årets afslutning (ikke nytår, der fejres i slutningen af januar/starten af februar) – til bekæmpelse af tuberkulose.

Vi besøgte også Changdeokgung-paladset, der er Seouls bedst bevarede og på UNESCOs Verdensarvsliste pga. sit haveanlæg. Haveanlægget kan man kun få at se, hvis man løser billet til en guidet tur, men dels gider vi ikke rigtigt gå i halen på en masse andre, og dels var dagens eneste tur på engelsk kl. 14:30 (og vi var der kl. 10), så vi nøjedes med paladset uden have.

Bygningerne var MEGET imponerende, og især tagkonstruktionerne får én til at tænke: “Wow!” Her er det indgangspartiet til de private gemakker, hvor også banketterne blev holdt, og der var gulvopvarmning over alt. (Sydkorea får masser af kulde blæst ind fra Sibirien om vinteren, så der bliver rigtigt koldt.)
Det er måske lidt svært at se, men skulpturen, som Peter står foran, er en kæmpestor pensel, for selvom koreanerne om nogen omfavner ny teknologi, og ALLE klamrer sig til minimum én skærm uanset alder, så er der stadig en stolthed over den gamle kultur, og fx kaligrafi fylder stadig i gadebilledet. Der ligger adskillige butikker i den gamle del af Seoul, der udelukkende handler med pensler eller papir til kaligrafi.
Her er vi på marked i Seoul, hvor der er madboder nok til at brødføde det meste af Danmarks befolkning. Som så ofte, når vi er i Asien, valgte vi suppe til frokost.
Og selvom man er en brandhane, kan man jo godt se glad ud.